Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Xiaomi vil sælge tilbehør i europæisk online butik

Xiaomi vil sælge tilbehør i europæisk online butik

Xiaomi kommer til Europa gennem Mi.com, desværre får vi i første omgang ikke mulighed for at købe deres telefoner.

Xiaomi har for ikke så længe siden, annonceret at de åbner en online forretning til diverse tilbehør i USA, nu har de så meddelt, at dette også gør sig gældende for de europæiske lande.

Xiaomi ønsker altså at tage temperaturen på markederne uden at binde sig til at sælge telefoner i første omgang. Vicepræsident for Xiaomi Hugo Barra fortæller at “det bliver en anderledes oplevelse end i Asien eftersom vi ikke sælger telefoner. Vi vil kun sælge et fåtal af vores mest prominente tilbehørsdele, som vores Mi Band, høretelefoner og power banks.”

Han påpeger desuden at de ville elske også at sælge telefoner, men at det ikke engang er nær en topprioritet lige nu. Xiaomi har utrolig stor fokus på Indien lige nu hvor de forsøger at skabe momentum.

Det er jo ikke en overvældende entre på det amerikanske og europæiske marked, men vi kan da glæde os over, at få adgang til Mi Band som er en fitness tracker der sælges for blot 15 dollars (cirka 100,- kroner).

Kilde: Android Central


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bjørn 08-03-2015 16:21:13

Øv, jeg tror de etablerede smartphone producenter ville få deres sag for hvis/når Xiaomi går ind i Europa med deres telefoner. Jeg ville selv kraftig overveje at købe en. Husker stadig væk MIUI til min rootede SGSII som virkelig blæret :-)

0 0
Robert 07-03-2015 20:05:10

Kunne da godt tænke mig at MI Note Pro kom til danmark, herlig phablet med god hardware. Men bare det at de kalder den Note og laver den i 5,7" ligesom en vis anden producent, gør at man bare ved den vil få det svært i vesten. Sikkert også derfor den kære Hugo Barra slet ikke har travlt med at få gang i smartphone salget herovre.

1 0

Om brug af cookies