Xperia Arc får en lillebror – her er Xperia Neo

Designkonceptet fra Sony Ericsson Vivaz får nyt liv med Android 2.3 mobilen Xperia Neo, der ligner en lillebror til topmodellen Xperia Arc.

Xperia Arc får en lillebror – her er Xperia Neo

Sony Ericsson Xperia Play, PSP-mobilen, har været kendt i et stykke tid, og en website har endda haft mulighed for at teste den på forhånd.

Nu følger så Sony Ericsson Xperia Neo, som forventes at blive fuldstændig officiel ved Mobile World Congress (MWC).

Techradar.com har dog allerede bragt den første lille gennemgang af produktet.

Sony Ericsson Xperia Neo. Foto: Techradar
Sony Ericsson Xperia Neo (Foto: Techradar.com)

Ligner en moderne Vivaz

Der er ingen tvivl om, at Sony Ericsson Vivaz der kom i februar 2010 var et pausekomma i Sony Ericssons produktliste. Måske var det Symbian-platformen der ødelagde oplevelsen?

Med Xperia Neo beholder Sony Ericsson selve designidéen fra Vivaz. Men nu er Symbian væk og designet er justeret en smule, og platformen hedder nu Android 2.3 Gingerbread.

Kameraet er på 8,1 megapixels og ved siden af linsen sidder en LED lysdiode til fotolys.

Blandt tilslutningerne findes 3,5 mm. standardstik til hovedtelefoner, mini-HDMI udgang samt microUSB. Hukommelsen kan udvides via microSD hukommelseskort.

Selve opbygningen af Android-brugerfladen ligner det, som vi tidligere har set på Sony Ericsson Xperia Arc.

Der er endnu ikke oplysninger og priser eller dato for salgsstart.

Læs også:
Derfor blev Xperia X10 ikke en succes
Xperia Arc – vores første indtryk