Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Yderligere fire nye modeller fra Sony Ericsson

Yderligere fire nye modeller fra Sony Ericsson

Sony Ericsson er med disse fire mobiler oppe på i alt otte nye lanceringer i dag. Her drejer det sig om de to walkman telefoner W880/W888 og W610 samt om modellerne K810 og K550.

W880/W888 er med sine 9,4 millimeter, den hidtil tyndeste Sony Ericsson mobil. Den supertynde walkmantelefon har TrackID, og den kan opdatere musikindholdet med billeder. Ved købet af telefonen medfølger der et memorykort på 1 GB.

Mobilen er lavet i rustfrit stål og fås i farverne steel silver og flame black. Den har et kamera på 2 megapixel, og det kan holdes horisontalt, som et rigtigt kamera, mens man tager billedet. For øvrigt er det en 3G telefon.

Hvad angår musikdelen har den ”flight mode” – hvilket betyder, at man i flyveren kan slukke mobilen, men alligevel høre musik. Faktisk kan man høre musik i op til 20 timer. Standbytiden for denne mobil er 425 timer, og taletiden er ca. 6,5 time. Prisen for den mobil bliver på omkring 3000-3500 danske kroner, og den kommer på markedet i første kvartal af 2007.

Walkmantelefonen W610 har også TrackID, og den har et medfølgende hukommelseskort på 512 megabyte. W610 har et kamera på 2 megapixel, og dette kan ligeledes tage billeder, mens man holder mobiltelefonen horisontalt.

Den kommer i farverne satin black og plush orange. Tykkelsen på denne mobil er 14 millimeter. W610 har integreret FM-radio, og derudover har den også EDGE. Man kan høre musik på W610 i op til 25 timer. Standbytiden er 350 timer og taletiden er 7 timer. Denne model ser dagens lys i uge 16.

K810 har et kamera med et 3,2 mexapixel kamera, og sammenlignet med tidligere K-modeller er der et nyt design på denne telefon. Tasterne er anderledes end tidligere. Hvad, der er helt specielt for denne model, er, at det er den første telefon med ”photofix”, der automatisk kan forbedre kvaliteten af de billeder, man har taget. Det vil sige, at man med ”photofix” kan justere meget mørke billeder, således at de bliver mere tydelige. Modellen har 3 G og den kommer i farvere Bowl blue og golden ivory. Fra uge 18-21 bliver den model at finde i butikkerne.

Den sidste i rækken af nye mobiler er K550, som er en cyber-shot phone. Det er en lille fototelefon med et 2 megapixel kamera. Tykkelsen er 14 mm. Den fås i farverne Jet Black og Pear White og kommer på markedet i uge 8.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies