Yndefuld GPS fra Navigon

Navigon lægger fra land med bedre stemmestyring og yndefuldt design.

Yndefuld GPS fra Navigon

Mineralglas, unik stemmestyring og et TV-modul. Det er bare nogle af de features, Navigon har svøbt ind i deres kommende 8410-vejviser.

Navigon har brugt tid på at videreudvikle deres stemmestyringsfunktion “Voice Interaction Pro. Ifølge dem selv vil det være muligt at tale helt hverdagsagtigt til GPS’en og enheden vil kunne genkende flere funktioner end tidligere.

Også på designsiden har Navigon valgt at satse hårdt, så 8410 kan forsvare sig som firmaets topmodel.

Dens ydre i børstet stål kan vel nærmest kaldes beoistisk, og det har givet bonus, for Navigon, har allerede vundet en designpris i forbindelse med verdens største elektronikforbrugermesse, IFA i Berlin, der løber af staben i næste måned.

8410 lanceres indeværende kvartal med en vejledende pris på 3.499 kroner. Ydermere er der mulighed for at tilkøbe et TV-modul (DVB-T) til 549 kroner.