Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   YotaPhone 2 med sine 2 skærme lanceret

YotaPhone 2 med sine 2 skærme lanceret

Russiske YotaPhone er klar med anden omgang af deres unikke telefon med 2 skærme i form af YotaPhone 2

Hvis du sidder og læser nyheder eller en bog på din smartphone, så kan det næsten synes som spild af batteri at den store, flotte skærm skal lyse op. Det er noget af tanken bag YotaPhone, som har en e-ink-skærm på bagsiden, så de mindre grafikkrævende opgaver kan blive løst ved et langt mindre batteriforbrug.

I går blev YotaPhone 2 præsenteret i London, og anden omgang af YotaPhones dobbeltsidede smartphone ser ud til at kunne hamle noget mere op med modstanderne end den første.

Læs også: YotaPhone 2 med større skærme lanceres til MWC

YotaPhone 2 blev præsenteret ved MWC helt tilbage i februar i år, og har altså været et stykke tid undervejs, men nu er telefonen og begge skærme klar til at blive solgt rundt om i Europa. 20 lande får telefonen i første omgang, og Danmark er et af dem.

Telefonen har specifikationer, der kan sammenlignes med den lavere ende af forårets flagskibe i blandt andet en 5” FullHD-skærm, Snapdragon 800-processor og 2GB RAM. Der er 4G/LTE med i pakken og 32GB lagerplads.

Læs også: Kommende smartphone holder to uger på en opladning

Og så er der den anden skærm, som måler 4,7”. Opløsningen på 540 x 960 pixel giver en ppi på 235, men den er heller ikke beregnet til at trække de tunge grafiske elementer - til læsning af tekst bør det være rigeligt.

Skærmen er også i e-ink, og det er en af grundene til, at YotaPhone 2 kan holde strøm i op til 5 dage, hvis firmaets egne beregninger holder. Den sekundære skærm er nemlig i sort/hvid og kan vise 16 forskellige gråtoner.

Læs også: Samsung Galaxy S6 får også buet version

Skærmen er altid tændt, og den kan indstilles til at vise widgets og relevante informationer, så de er lige ved hånden, uden man skal låse sin telefon op. Begge skærme er beskyttet af Gorilla Glass 3, så man ikke behøver behandle telefonen med fløjlshandsker.

YotaPhone 2 kan købes for 5199 kroner på YotaPhones hjemmeside.

Bagsiden med e-ink skærmen på 4,7
Bagsiden med e-ink skærmen på 4,7"

Specifikationer YotaPhone 2

Mål: 144 x 69.5 x 8.9 mm
Vægt: 140 gram
Skærm: 5" FullHD - 1920x1080 pixels - 441ppi
- derudover e-ink skærm 4,7" sort/hvid - 540x960 pixels - 235ppi
Ydelse: Snapdragon 800 quad-core 
Hukommelse: 2GB RAM
Lagerplads: 32GB - ingen microSD
Kamera: 8MP hoved, 2MP front
Batteri: 2500mAh
Styresystem: Android 4.4 KitKat
Andet: 4G/LTE, support for trådløs opladning

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

cbp 04-12-2014 19:35:56

Kommunist mobil... Følger der spyware med...
Vil end ikke bruge en krone på russisk gadgets, før de er væk fra Krim etc.
Køb ikke russiske varer og støt det danske landbrug, så er det sagt.

6 2

Om brug af cookies