YotaPhone kan nå julesalget

Producenten Yota Devices er på vej med en smartphone med to skærme - og kan måske salgsstart inden årets udgang.

YotaPhone kan nå julesalget

Den russiske mobilproducent Yota Devices hørte vi noget til for første gang for snart et år siden. Yota Devices skiller sig ud fra konkurrenterne med deres YotaPhone, som kommer med to skærme.

 – Yota-Phone – ny dansk-russisk smartphone

Ofte ligner smartphones hinanden, men YotaPhone adskiller sig gevaldigt, da den kommer med to skærme – der ikke er samme type. Den ene er nemlig en almindelig LCD-skærm og den anden er en e-ink skærm, som er placeret på bagsiden.

YotaPhone adskiller sig ikke på de øvrige specifikationer, som tæller en 1.7GHz dual-core processor, 2GB RAM, 32GB intern hukommelse, WiFi, Bluetooth og et kamera på 13 megapixels – samt kommer med Android 4.2.2. Det skriver Tomshardware.com.

Telefonen skulle komme på markedet i Rusland i løbet af denne måned, samt være klar til resten af verden inden jul – prisen er endnu ukendt.