YotaPhone, mobilen med Android og dual-skærm lanceret

Mobilen med både 4,3 tommer LCD og e-ink skærm er lanceret i udvalgte europæiske lande og rammer 20 markeder i Q1 2014.

YotaPhone, mobilen med Android og dual-skærm lanceret

YotaPhone, den herligt anderledes smartphone der parrer en almindelig LCD-skærm på den ene side med et eInk display på den anden side er endelig blevet klar til salg med Rusland, Østrig, Frankrig og Spanien som de første markeder. Prisen bliver 499 Euro, godt 3.800,- kroner.

Allerede nu kan Smartphone-entusiaster i Rusland, Østrig, Frankrig, Spanien og Tyskland som søger en telefon der er en smule anderledes, erhverve sig en YotaPhone. Yota Devices som står bag mobilen, forventer at ramme i alt 20 markeder i første kvartal 2014.

Det er tidligere blevet bekræftet at YotaPhone skulle komme til Danmark, så det forventes derfor også at vi ser den herhjemme i løbet af de første par måneder af 2014.

Specifikationer er ikke helt i top

YotaPhone har været længe undervejs, der har blandt andet være udfordringer med at varmen fra Snapdragon processoren forstyrrede E-ink partiklerne. Derfor er specifikationerne ikke de nyeste vi kender. En 1,7 GHz dual-core Snapdragon processor, 2 GB RAM og 2 styk 4,3 tommer skærme.

Folk der er interesserede i en YotaPhone, er det sandsynligvis på grund af E-ink skærmen og ikke specifikationerne. Enheden lanceres som udgangspunkt kun i Europa, altså vil ellers store markeder som USA og Asien ikke se telefonen i første omgang.

Dansk-russisk YotaPhone vandt pris på CES

Uagtet den succes YotaPhone får, syntes jeg det er forfriskende at se en producent som tør udfordre traditionerne og forsøge at tilføre værdi ved nytænkning. Bagsiden af ens telefon bliver ikke brugt til særlig meget (bevares, LG G2 har nogle knapper) og selv om der garanteret er nogle der vil betragte det som en gimmick, er der nogle positive egenskaber ved at have en skærm der altid er tændt og som er meget læsevenlig.

Kilde: TechCrunch