YouSee lancerer fri tale og SMS i 38 europæiske lande

YouSee introducerer nyt abonnement, der gør dig klar til at rejse udenlands med fri tale og SMS i hele 38 europæiske lande og lidt data med på vejen.

YouSee lancerer fri tale og SMS i 38 europæiske lande

Hvis du skal rejse på tværs af alverdens europæiske lande denne sommer, er YouSee’s nye Large-abonnement særdeles velegnet.

Med det nye abonnement får du nemlig fri tale og SMS i intet mindre end 38 europæiske lande.

Det er væsentligt flere lande end hvad konkurrenterne 3, TeliaTelenor kan diske op med, men hvor data til gengæld indgår i større grad i disse end tilfældet er med denne nye Large-pakke fra YouSee.

Læs også: Telia lancerer billig data, tale og sms i 25 europæiske lande

Foruden fri tale og SMS medfølger 100 MB gratis dataforbrug om måneden i disse 38 europæiske lande, men som indtil den 31. august er opgraderet til 1 GB i stedet for. Det gør det for eksempel muligt for dig at streame en premierefilm fra YouSee Play eller høre musik med YouSee Play Musik, som også medfølger i Large-abonnementet.

De 38 lande, som du kan benytte YouSee Large i, uden at ende med en skyhøj regning, er:

  • EU: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Finland, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
  • Øvrige: Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein. 

Hjemme i Danmark byder Large-abonnementet på 8 GB data og fri tale og SMS til alle danske numre – alt sammen til en pris på 199 kroner.

20 GB ekstra data med TV, bredbånd og mobil samlet

Hvis du er blandt kernekunderne hos YouSee og har YouSee TV, bredbånd og et af mobilabonnementerne Medium eller Large, får du endnu mere ekstra data med til mobilpakken.

Fra at være på 10 GB tilbyder YouSee nu det dobbelte: 20 GB.

Læs også: Telenor-kunder får fri tale og SMS i hele EU

YouSee’s portefølje af mobilabonnementer ser derfor ud som følger:

  • Basis: 7 timers tale, 5 GB. Pris 99 kr.
  • Small: 7 timers tale, 5 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 129 kr.
  • Medium: Fri tale, 2 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 149 kr.
  • Large: Fri tale, 8 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri premierefilm, roaming; fri tale til danske numre + 100 MB data i EU (Frem til 31. august 2015 indeholder abonnementet 1 GB data pr. måned i EU). Pris 199 kr.

Historiens videre forløb

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. Efterfølgende d. 17/6/2015 bragte vi en artikel med temaet CloudPlayer gør Dropbox og Google Drev til en jukeboxKlik her for at læse artiklen.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..