Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   YouSee Mobil introducerer bland-selv til familien

YouSee Mobil introducerer bland-selv til familien

Fra i morgen kan YouSee-kunder skræddersy abonnementer til hele familien og få stordriftsfordele.

I morgen vil Yousee udvide bland-selv konceptet til familie-abonnementer. Det betyder at du som YouSee Mobil-kunde fremover vil kunne skræddersy en samlet familie-løsning, der giver fleksible pakker med en lavere samlet ydelse.

For YouSee er hensigten, at gøre det endnu mere attraktivt at samle husstandens abonnementer på både TV, bredbånd og mobil. En strategi der har givet pote ifølge YouSee-direktør Kasper Ørtvig:

”Vi har igennem 2014 høstet et stigende antal mobilkunder, som kommer fra vores base af tv-kunder. Men de kommer ikke af sig selv. Konkurrencen er hård, og fordelene ved at være kunde hos os skal være lette at få øje på, ellers er kunderne hurtigt videre. Derfor gør vi meget ud af, at vores produkter spiller sammen på tværs,”

Læs også: YouSee Mobil giver gratis tale i hele EU

3 fleksible pakker

Familie-kunder vil nu frit kunne vælge blandt tre grundpakker i YouSee Mobil-porteføljen:

  • Mellem, som veksler mellem 9 timers tale og 1GB data, eller 5 timers tale og 5GB data. (149,- kr/md.)
  • Stor, som veksler mellem fri tale og 2GB data, eller 10 timers tale og 6GB data. (199,- kr/md.)
  • Stor + Europa, som yderlige giver gratis taletrafik i hele EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein. (299,- kr/md.)

Når det første abonnement er i hus, tilbyder Yousee Mobil efterfølgende 50 kroners rabat på det næste abonnement (op til i alt 5)

Alle pakker inkluderer gratis YouSee til YouSee tale, fri adgang til musikstreaming via YouSee Play Music, 4G-dækning, samt fem timers tale fra Danmark til 70 forskellige lande.

Bestiller du fra i morgen af kan du drage fordel af YouSee’s lanceringstilbud med oprettelse for bare 1 krone for alle familiabonnementer.

Du kan læse mere om YouSee Bland-Selv hos YouSee Mobil.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Benjamin Jensen 08-11-2014 16:10:52

Bland selv. og få lov til at betale det dobbelte for det.

Ydermere får du den værste dækning på markedet pt.

Yousee kunne omdøbes til TDC Edge, så kunne de alle have et fælles brand ;)

0 0
Jesper Søgaard 06-11-2014 14:34:14

1) Jeg havde ikke, på dette site, forventet en reklame forklædt som en artikel. Og da slet ikke så åbenlyst.

2) Det er rart at se at TDC er på vej ned på et realistisk niveau med deres priser til private. Dog er det ærgerligt at priserne stadig er over markedsniveau fordi de hælder yousee-tv og yousee play ned i halsen på folk. Og det er på trods af at de slår sig på at man selv kan strikke abonnementet sammen som man vil. Men det er selvfølgelig et valg man tager som virksomhed.

1 2
Thomas Ulvedal 06-11-2014 14:36:45

Jeg kan garantere at dette ikke er en reklame. Det er en pressemeddelelse fra TDC, som vi har bragt på siden. Vi får dagligt utallige tilbud om at lave reklame-artikler, men holder en skarp linie mellem vores salg, og vores journalistik. Så jeg kan garantere, at ingen af de artikler vi bringer på siden, har en økonomisk bagtanke.

Mvh
Thomas Ulvedal
Mobilsiden.dk

5 1

Om brug af cookies