YouTube Go: hent dine videoer og brug dem offline

Nu kan du omsider downloade YouTube videoer offline til senere brug. Mød Googles nye ’YouTube Go’-app.

YouTube Go: hent dine videoer og brug dem offline

En længe eftertragtet funktion kommer nu til YouTube – i form af en ny app. Med ’YouTube Go’ kan dine videoer nu gemmes offline, og dermed gemmes til senere brug – eksempelvis for at spare på datapakken eller bare til adspredelse på flyturen og andre steder hvor netværket ikke når frem.

App’en udrulles i skrivende stund i Indien, forud for en breddere udrulning.

”YouTube er designet fra grunden og op ud fra vores erfaringer i Indien. Vi kan nu bringe videoer til brugerne på en måde som er langt mere hensynsfuld over for brugernes data- og netværksforbindelse.” lyder det i en pressemeddelelse fra YouTubes produkt-vicepræsident Johanna Wright.

Se også:  Bloomberg kilde: YouTube vil lave kabel-TV

Med YouTube Go kan brugerne dele videoklip uden behov for trådløst netværk

Flere fikse funktioner

Den fornyede YouTube Go app kommer samtidig med flere funktioner der kan værne om dataforbruger og giver endnu en social dimension til app’en.

Når du henter en video offline, kan du foruddefinere hvilken opløsningen klippet hentes i, og dermed spare yderlige båndbredde og lokal lagerplads.

YouTube Go gør det samtidig muligt helt at slippe for både Wi-Fi eller mobilnetværk, ved at tillade at brugere deler downloade YouTube videoer fra enhed til enhed.

Læs også:  Google lancerer reklamefri YouTube Red

YouTube Go offline streaming
Med YouTube Go kan du vælge hvor meget videoerne må fylde når du henter dem. Foto: Google

Bliv den første herhjemme

App’en og tjenesten er ikke tilgængelig herhjemme endnu, men du kan skrive dig op her, for at blive orienteret om en eventuel dansk lancering.

Se også:  Netflix overvejer mulighed for offline streaming