Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Z530i: Ny snapshot-mobil fra Sony Ericsson

Z530i: Ny snapshot-mobil fra Sony Ericsson

Z530i er en moderigtig klaptelefon fra Sony Ericsson. Mobilen har bluetooth, så man kan dele sine billeder med vennerne.

Z530i er navnet på denne nye model i Sony Ericssons serie af mellemklasse-mobiler. Telefonen har VGA kamera og mulighed for udvidelse af hukommelsen til en GB.
Z530i er navnet på denne nye model i Sony Ericssons serie af mellemklasse-mobiler. Telefonen har VGA kamera og mulighed for udvidelse af hukommelsen til en GB.

Sony Ericsson lancerer nu endnu en mobiltelefon i mellemklasse-serien.

Modellen ved navn Z530i har et VGA kamera med digital zoom. Selvom kameraer i VGA kvalitet ikke ligefrem er kendt for at tage de skarpeste billeder i verden, giver mobiltelefonen mulighed for at dele sine billeder med vennerne via bluetooth. Derudover er der mulighed for at optage stilbilleder og videoklip.

Telefonen er en Triband GPRS med sølle 28 MB intern hukommelse. Til gengæld er der mulighed for at udvide med et hukommelseskort med en kapacitet på op til en GB, hvilket må siges at være ganske enestående for mobiltelefoner i den prisklasse, som Z530i repræsenterer.

Z530 i har to skærme. På indersiden er der tale om en UBC skærm med 65.000 farver. På ydersiden har telefonen en monokron, som også viser, hvem der ringer.

Af andre indholdsmæssige fordele ved telefonen kan nævnes, at den understøtter USB 2.0. Herudover har den faciliteter som push e-mail og en komplet internetbrowser. Det gør det muligt at bruge mobilen i arbejdsøjemed, selvom der naturligvis langt fra er tale om en egentlig business-telefon.

Sony Ericsson Z530i kommer på markedet i farverne grå, sort og en stilet rød. Og skulle man blive lidt træt af modellens udseende i længden, er der mulighed for at ændre lidt på det med de medfølgende style-up covers.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies