Zapcell lukker – kunderne efterladt

Teleselskabet Zapcell lader til, at være på randen af konkurs. Kunderne er blevet efterladt, og ingen kan få fat i selskabet.

Zapcell lukker – kunderne efterladt

Mobilsiden.dk erfarer, at teleselskabet Zapcell Telecom A/S er lukket på grund af økonomiske problemer. Således har flere kreditorer og kunder penge i klemme hos selskabet.

Allerede fredag den 11. juli havde Zapcell-kunder ikke længere mulighed for, at foretage eller modtage opkald og SMS. Torsdag den 17. juli stod det på selskabets hjemmeside, at de var lukket. Siden da har det ikke været muligt, at komme i kontakt med dem.

Skifteretten oplyser til Mobilsiden.dk, at man ikke modtaget nogen form for konkursbegæring fra Zapcell Telecom A/S. Flere kilder i branchen forventer dog, at selskabet er helt færdigt.

Kunder skal ikke være nervøse

Til trods for den dramatiske lukning, skal kunder hos Zapcell ikke være helt bekymrede endnu. Selvom ingen kan komme i kontakt med teleselskabet, fortæller OCH (Operators Cleaning House), at kunderne stadig kan beholde deres nummer.

Således skal nuværende kunder hos Zapcell kontakte det teleselskab de ønsker at flytte til, og her bede om en nummerflytning. Hvis Zapcell ikke reagerer på dette, vil OCH forsøge at flytte numrene automatisk.

Mere usikkert er, om det indstående kunder må have på en konto hos Zapcell er tabt.

Trods gentagne forsøg, har det ikke været muligt, at få Zapcell Telecom i tale, men Mobilsiden.dk følger sagen nøje.