Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ZUK Z2 - en kompakt OnePlus udfordrer?

ZUK Z2 - en kompakt OnePlus udfordrer?

Lenovos subbrand, ZUK, er efter sigende på vej med et kompakt flagskib som afløser til OnePlus-udfordreren OnePlus 3.

Foto: ZUK

Lenovos pendant til OnePlus og Huaweis Honor-brand, hedder ZUK, og er endnu langt fra at være kendt på vores breddegrader.

Alligevel bliver det værd at følge selskabet, når det den 31. maj lancerer hvad der højst sandsynligt bliver afløseren til ZUK Z1.

I en teaser-post på nyhedsbloggen Gizmochina fremgår det, at selskabet vil introducere en Z2 og Z2 Pro ved et event i Beijing.

På opslaget ses Qualcomms logo, hvilket antyder, at det sandsynligvis bliver enten en Snapdragon 820 eller 652 der skal drive den aspirerende topmobil frem. Et kvadratisk felt nederst antyder også, at en fingeraftrykslæser vil være at finde på mobilens front.

Se også: Lenovo ZUK Z1: OnePlus 2 får en rival

Meget forvirring før lancering

Hvad de to Z-telefoner præcist vil byde på, har været præget af modsatrettede informationer. Senest i sidste uge, stod selskabets administrerende direktør, Chang Cheng, frem og lovpriste ydelsen fra den indbyggede Samsung Exynos 8890 processor.

Rygterne gå dog på, at to modeller vil slippes løs, en 5,2” Pro model med et full HD display, samt en mindre model med et display omkring de 4,7” – ligesom Apple iPhone 6S. Dermed kan Lenovo ZUK Z2 sammen med Sony Xperia Z5 Compact blive den eneste Android-topmobil med en skærm på under 5 tommer.

Begge telefoner vil råde over 32GB lagerplads, 3GB RAM og vil få henholdsvis et 8 og et 13 megapixel kamera foran og bagpå. Det forlyder at batteriet skulle blive kæmpestort, med helt op til 4.100 mAh, og at opladning vil foregår igennem USB-C.

Herunder kan du se de første lækkede fotos af hvad der menes at være Lenovo ZUK Z2.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies