Samsung Galaxy S4-salget runder 10 millioner

Samsung har netop officielt meddelt, at Galaxy S4-salget nu har rundet 10 millioner eksemplarer.

Samsung Galaxy S4-salget runder 10 millioner

Lige præcis, som CEO JK Shin i Samsung forudså, så blev det denne uge at salget af Galaxy S4 rundede 10 millioner enheder. Det betyder også, at den uden sammenligning er Samsungs hurtigst sælgende telefon – Galaxy S III var 50 dage om at nå samme milepæl. Det skriver Engadget.com.

 – Samsung Galaxy S4 på vej mod 10 millioner solgte eksemplarer

Galaxy S II var 5 måneder om, at sælge 10 millioner eksemplarer, mens den første Galaxy S var hele 7 måneder om at nå samme milepæl – så der er ingen tvivl om det kører for Samsung netop nu.

 – ”På vegne af Samsung vil jeg gerne takke de millioner af kunder verden over, som har valgt Samsung Galaxy S4. Hos Samsung vil vi fortsætte med at forfølge innovation inspireret af og for mennesker,” siger JK Shin, CEO og formand for IT & Mobile Communications Division på Samsung Electronics, i en pressemeddelelse.

 – Samsung Galaxy S4 – hovedrollen i ny kortfilm

Det betyder altså, at Galaxy S4 ikke engang har været en måned om at nå milepælen på 10 millioner solgte enheder, da telefonen kom på markedet den 27. april i år.