OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Tips / 5 kamera-applikationer til din iPhone

5 kamera-applikationer til din iPhone

En fotograf fra Politiken har samlet fem kamera-apps, der er uundværlige til iPhone, hvis du vil tage de bedste billeder.

Fotograf ved Politiken, Peter Hove, har gjort sig den ulejlighed at udvælge fem kamera-applikationer, som er et musthave til din iPhone.

Så er der større chance for, at de billeder du får skudt med mobil-kameraet rent faktisk er noget værd.

Som Peter Hove skriver: ”Det bedste kamera der findes, er det du har med”.

Men der findes en lang række apps, hvis hovedformål er at smadre kameraets evne til at tage skarpe billeder, og i stedet får dem til at ligne noget fra farmors fotoalbum. Derfor får du her fem foto-apps, som alle er nogle, fotografen selv har installeret på sin iPhone.

Hipstamatic

Hipstamatic

Her er en app, hvis formål er at gøre dine billeder uskarpe.

Du har garanteret set nogle af dine venner poste fotos, der ligner de er taget med et legetøjskamera – det er My Hipstamatic Prints, som billederne kaldes, der er taget med denne app.

Applikationen er ifølge fotografen, Peter Hove, veldesignet, og laver sjove, skæve og kantede billeder. Det er muligt at skifte optik, film og flash.

Hipstamatic koster 12 kroner og kan hentes i App Store.

Camera+

Camera+

Denne app giver også mulighed for at lave retro fotos, men applikationens styrke er, ifølge Peter Hove, de mange manuelle indstillinger.

Det er blandt andet muligt at adskille fokusfeltet fra eksponeringsfeltet, hvilket giver mulighed for at lave mere vel-komponerede billeder under svære lysforhold.

Applikationen har også en række 'scene modes', hvor man kan forbedre billedets belysning med en række forudindstillinger, som 'Landskab' eller 'Portræt'.

Camera+ koster 6 kroner i App Store.

almost DSLR

almost DSLR

Denne app er for den lidt mere øvede iPhone-fotograf.

Indstillingsmulighederne er nærmest uendelige.

Her har du maksimum kontrol over kameraet, men betjeningen kan dog være lidt bøvlet.

Det er derfor ikke denne app du bruger til de hurtige snapshots. Men med lidt øvelse og god tid, kan resultatet blive rigtig godt, melder fotografen, Peter Hove.

almost DSLR koster 12 kroner i App Store.

Panoram 360

Panorama 360

Som navnet afslører, er der her tale om en applikation, der kan tage panoramabilleder.

Der findes mange panorama-apps, men denne er ifølge fotografen den mest simple.

Billederne tages automatisk i takt med, at du bevæger kameraet, og skulle man få lyst til at dele billederne, er det nemt og hurtigt.

360 Panorama koster 6 kroner i App Store.

Streetmate

Streetmate

Denne app kan kun tage sort/hvid fotos.

Tanken er at overføre det hurtige gadefotografi til din iPhone. Det er muligt at indstille skarphed, kontrast og tone.

Derudover kan man vælge mellem 28-, 35-, eller 50mm optik.

Det beskærer blot billedet automatisk, men kan være en fordel, hvis man som fotograf er vant til 24x36 formatet fra et analogt spejlrefleks kamera.

Streetmate koster 12 kroner i App Store.

Kilde: Politiken
Emner:
Debat:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: 5 kamera-applikationer til din iPhone
David - Re: pure fun;)
Fordi der sjældent er noget sjov ved at sidde at læse om at Apps generelt kan manipulere med billeder, det er da langt sjovere at se noget konkret. Og en artikel der blander apps ind fra forskellige kamera apps på tværs af platforme er ligegyldig, denne artikel er i det mindste sjov hvis man har en iPhone.
17-11-2011 15:20:22
Besvar  -  Anmeld
Anmeld indlæg til redaktøren
Navn:

Email:

Leave unfilled:

Skriv hvorfor du vil anmelde indlægget


Hjælp:
[b] [/b]Fed tekst
[i] [/i]Kursiv tekst
[citat] [/citat]Lav citat af tekst

Populære artikler

 
uge | måned | år