Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Bag om patent, varemærker og designbeskyttelse

Bag om patent, varemærker og designbeskyttelse

BAGGRUND: Vi hører næsten dagligt om patenter, varemærker og designbeskyttelse, men hvad er intellektuel ejendomsret for en størrelse? Her forklarer vi det.

<sub>Patenter er ikke bare patenter. Her fortæller vi hvordan det fungerer.<br />(Foto: <a href=Jeroen van Oostrom / FreeDigitalPhotos.net)." />
Patenter er ikke bare patenter. Her fortæller vi hvordan det fungerer.
(Foto: Jeroen van Oostrom / FreeDigitalPhotos.net).
Foto: Jeroen van Oostrom

Intellektuel ejendomsret - det lyder næsten som om noget med en ejendomsmægler med tykke briller og Karnovs lovsamling unde armen, men det har ikke noget med hussalg at gøre.

Intellektuel ejendomsret eller på engelsk Intellectual Property (IP) er næsten blevet et modeord indenfor IT branchen. Eller rettere sagt så er det mere folkelige ord ”patent” kommet på alles læber.

Ordet ”patent” henviser dog kun til én kategori indenfor hele området, der også dækker varemærker, designs, ophavsret og brugsmodeller.

I de seneste par år har vi set en stor stigning i juridiske slagsmål mellem verdens store teknologi-virksomheder, som for eksempel Microsoft, Apple, Samsung og Google.

Drabelige retssager bliver udkæmpet i retsale over hele kloden, og det flyver omkring med beskyldninger om krænkelser af designs, softwarepatenter samt kopiering af varemærker.

Juridiske slagsmål er ikke noget nyt indenfor teknologibranchen, men sagerne er blot blevet mere tydelige, da de i dag bliver dækket langt mere intenst i medierne - kort sagt så sælger det aviser, når Samsungs og Apples advokater går i flæsket på hinanden.

Men hvad er patenter for en størrelse? Vi kigger nærmere på området.

Helt generelt opdeles intellektuelt ejendomsret (herefter benævnt IP) således:

Hvad er et patent?

Et patent er en eneret til at udnytte en opfindelse kommercielt i op til 20 år. Andre må altså ikke kopiere en opfindelse, som en virksomhed har fået patent på.

Den patentbeskyttede teknik vil ofte gøre, at virksomhedens produkt får en konkurrencefordel på markedet. Herved kan salget øges og virksomhedens omkostninger, der er forbundet med udvikling og produktmoding af ideen, tjenes ind.

Muligheden for at tage et patent er derfor ofte en forudsætning for, at en virksomheds via forsknings- og udviklingsaktiviteter kan forbedre virksomhedens konkurrenceevne, og at udviklingen i det hele taget er rentabel for virksomheden.

Sagt på en anden måde; Hvorfor skal en virksomhed bruge mange penge på at udvikle et produkt, hvis konkurrenterne bare kopierere produktet? Det er her patentet er smart, da patentet sikrer at konkurrenterne ikke bare kopierer virksomhedens dyrt udviklede produkter.

Virksomheden kan også vælge at udnytte et patent ved at tillade konkurrenter, at benytte den patenterede teknik mod rimelig betaling (licens) eller ved helt at frasælge patentretten.

Endvidere ses ofte at virksomheder bruger patenter til at samarbejde med andre virksomheder. Virksomheder kan gennem gensidige aftaler for eksempel frit anvende hinandens patenterede teknikker. Dette kaldes tværlicensering.

Et patent udstedes altid nationalt. Det betyder, at en virksomhed, der vil have eneret i flere lande, særskilt skal søge patent på deres opfindelse hos alle de relevante landes patentmyndigheder.

Det kan virke både besværlig og tidskrævende for en opfinder, at skulle igennem den bureaukratiske “patentmøller” i flere lande.

For at sikre, at dette kan gennemføres i praksis, så har stort set alle lande i verden indgået aftale om, at når opfinderen har indsendt en patentansøgning i ét land, så får vedkommende forrang (prioritet) for patent i alle de andre lande - selvfølgelig forudsat at opfinderen er først med at ansøgningen.

Denne såkaldte “Prioritet” skal dog udnyttes indenfor det første år efter ansøgningen er afleveret til de nationale myndigheder.

Danmark har endvidere tiltrådt en række aftaler, der gør det nemmere for virksomhederne at få patent i udlandet - disse vil vi dog ikke komme nærmere ind på her.

Patent på software

Patenter på software har været et stor international diskussionsemne.

Man er internationalt ikke helt enige om software (EDB programmer) er tekniske løsninger eller om der er tale programkode af skriftlig karakter.

Dette betyder også, at software-patenter ikke er universelt gældende, og i Danmark kan man f.eks. ikke opnå patent på “programmer for datamaskiner”.

På den anden side er skriftlige værker beskyttet via ophavsretten. Det betyder, at man har ophavsret på kildekoden til et program, men man kan ikke få patent på selve programmet.

Software-undtagelsen i den danske og mange andre patentlove bliver meget ofte genstand for fortolkning af både myndigheder, domstole og politikere.

I dag er der store forskelle i de forskellige landes praksis på området, og der er for eksempel meget betydelige forskelle mellem Europa og USA. Lande som for eksempel Sydafrika og Indien vil slet ikke acceptere softwarepatenter af nogen art.

I EU kan man få et softwarepatent, hvis man laver en teknisk løsning på et computerproblem, der ikke er åbenlyse, og hvis løsningen er af teknisk art. Dette forudsætter dog, at løsningen ikke er beregnet til at løse et forretningsproblem.

Det vil sige, at opfinder man alene en smart løsning til automatisk at udfylde felter i et Microsoft Excel regneark baseret på data i en virksomheds regnskabsdatabase, så er det ikke tilstrækkeligt til at få et patent, da løsningen udelukkende løser et forretningsproblem.

Opfinder man derimod et stykke software til ansigtsgenkendelse, så kan man opnå et softwarepatent, da løsningen løser et teknisk problem.

I USA er det derimod muligt at opnå softwarepatenter på selv åbenlyse tekniske problemer. Det har givet et hav at software patenter, hvoraf flere af patenterne udelukkende er generelle beskrivelser af metoder.

Et softwarepatent kan for eksempel vær beskrevet som “en teknisk metode til indtastning af data i flere felter” - eller det som vi i daglig tale kaldet et regneark. Der kan altså være tale om patenter på teknikker, som allerede er blevet opfundet og brugt mange steder, eller også er beskrivelserne i patentet så generelle af de kan tolkes meget bredt.

Amazon har for eksempel fået tildelt patent på deres ”One-Click” teknik. Patentet, som er gyldigt i USA men ikke EU, gør det muligt at købe en vare med et klik på en ”køb”-knap, når en bruger er logget ind på en hjemmeside. “One-Click” patentet er blandt andet licenseret af Apple, som benytter teknikken i deres iTunes store.

Brugsmodel er lettere at få

Denne form for beskyttelse kaldes også “det lille patent”.

En brugsmodel kan bruges til en hurtig registrering af eneretten til et produkt.

Beskyttelsestiden er kun op til 10 år i modsætning til patentets mulige 20 år, men det er til gengæld nemmere at opnå en brugsmodelret i forhold til en patentrettighed, bl.a. fordi kravene til dokumentation er mindre.

Hvad er et varemærke?

Et varemærke er et unikt kendetegn, som virksomheder bruger i markedsføringen af sine varer eller tjenesteydelser. Et varemærke kan f.eks. være et logo, et slogan eller navn på et produkt.

Eksempelvis må kun Apple kalde sine telefoner "iPhone", mens kun Sony må benytte betegnelsen "BRAVIA" for deres produkter.

Et varemærke benyttes til at adskille én virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheder. På den måde signalerer et varemærke overfor forbrugeren, hvem der står bag en given vare eller tjenesteydelse. Brugen af varemærker gør det lettere for forbrugerne at skelne varerne fra hinanden.

Varemærker benyttes også til at signalere en række andre ting som luksus, bæredygtighed, eksklusivitet, innovation, socialansvar og så videre.

Når man som forbruger ser et Samsung logo, så får man straks en række associationer, som man forbinder med varemærket, mens samme forbruger, der ser et LG logo, måske forbinder dette logo med noget helt andet.

Et varemærke, der af forbrugerne tillægges positive værdier, kan altså udgøre en utrolig stor værdi for virksomheden, og derfor er de også villige til at forsvare deres varemærke med alle midler. Som eksempel blev Apples logo i 2011 vurderet til at være mere end 153 milliarder 
Dollars værd - til sammenligning var Sonys logo 10 millarder værd.

Hele listen over verdens mest værdifulde varemærker kan ses på hjemmesiden www.brandz.com.

Et andet eksempel på brugen af varemærker er sangerinden Madonna, som har lavet sin egen tøjlinje med navnet “Material Girl”, der var navnet på Madonnas super hit i 1985. Problemet er bare, at Madonna ikke ejer varemærket “Material Girl” og hun bliver derfor sagsøgt af undertøjsvirksomheden L.A. Triumph, som ejer varemærket.

Det tager normalt mellem 1-3 måneder at få godkendt registreringen af et varemærke i Danmark. En varemærkeregistrering er kun gyldig i 10 år, men den kan fornyes i det uendelige, såfremt ejeren af varemærket ønsker det.

Om rettigheder på design

Indenfor IP området er et design en unik formgivningen og udseendet af et produkt.

Når man som virksomhed registrerer et design, så kan man forhindre andre i at kopiere et produkts udformning og design. Der er altså ikke tale om, at man får et patent på teknisk del, men man får en eneret til selve designet, såfremt dette er nyt, og adskiller sig fra hvad der i forvejen er kendt.

Hvis en virksomhed opfinder en ny unik klapstol, så registrerer man designet, som er unikt. Klapstolen blev opfundet for mange år siden, så man kan ikke få patent på den måde en klapstol virker, da princippet benyttes i et hav af andre klapstole, der allerede er på markedet. Virksomheden kan derimod registrere designet, så andre ikke må efterligne det unikke udseende.

Eksempler på dette er f.eks. B&O har sikret sig rettighederne til deres designs.

Et design kan maksimalt beskyttes i 25 år.

Ophavsret har man automatisk

Ophavsret, eller copyright på engelsk, er en rettighed, der for eksempel anvendes i forbindelse med kunstneriske eller litterære værker såsom når en kunstner laver et billede, et stykke musik eller skriver en bog.

Ophavsretten bruges også i forbindelse med computerprogrammer, hvor man også kan opnå ophavsret på en applikation eller kildekoden til et stykke software.

I modsætning til de andre immaterielle rettigheder, så er det ikke nødvendigt at foretage en registrering af værket for at opnå beskyttelse. Så snart værket er lavet, så har ophavsmanden automatisk en beskyttelse af ophavsretten.

Beskyttelsesperioden er 70 år regnet fra skaberens død. Modsat andre immaterielle rettigheder, så administreres ophavsretten i Danmark af Kulturministeriet.

Ofte ses copyright mærket © i forbindelse med offentliggjorte værker - for eksempel i indledningen til en bog eller påtrykt et billede.

Det er en udbredt misforståelse at et værk skal have betegnelsen © påtrykt, for at man har ophavsret til et værk. Uanset om et værk indeholder ©-tegnet eller ej, så har ophavsmanden ophavsret på værket.

Få dit eget patent

Hvis du er mere interesseret omkring patenter, eller hvis du ønsker at søge om et patent, så er det i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen, som du skal henvende dig til.

Styrelsen afholder også kurser omkring intellektuel ejendomsret.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jesper 13-09-2011 11:46:47

Super artikel. Seks ud af seks stjerner her fra.

Et emne til en anden dag er måske den megen kritik af netop patent-systemet, som er fremme i mange internationale medier lige nu. De er sågar ved at revidere deres patentsystem i USA fordi alle kan se at det har spillet fallit, men takket være industri-lobbyisme, så er revisioner vidst endt op med at være en vattet omgang.

En god reference er artikelserien i et af de nyere Economist blade, her lederen:
http://www.economist.com/node/21526370

0 0
13-09-2011 07:36:14

God artikel.

0 0
Jesber 12-09-2011 21:51:36

Tak for en god og informativ artikel.

Jesper

0 0

Om brug af cookies