Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Bliv din egen bilmekaniker med en smartphone i hånden [TIP]

Bliv din egen bilmekaniker med en smartphone i hånden [TIP]

Med en smartphone og et billigt stykke tilbehør, kan du aflæse bilens helbredstilstand.

Når bilen hoster eller advarselslamperne lyser i instrumentbrættet, er det for de fleste lig med penge ud af lommen og ned i mekanikerens kasse.

Har du ikke ti tommelfingre, og selv mod på selv at skrue lidt på din bil, kan du måske spare penge med smarte apps til din telefon.

De fleste nyere biler benytter en standard der hedder On-Board Diagnostics system (OBD II) til at udlæse fejlkoder fra bilen.

I Europa benytter de fleste benzinbiler, der er nyere end 2001, systemet til kommunikation mellem bilens elektroniske system og en computer. Det samme gør sig gældende for biler med diesel, der er nyere end 2004.

Du kan selv med ganske billigt tilbehør koble dig til bilens elektroniske system, og få udlæst bilens data og fejlkoder på din smartphone.

Hvis bilen er OBD kompatibel har den en OBD-port, der ligner en gammel printerport. Hos autotilbehørsselskaber eller via internettet, kan man købe en OBD-scanner, der tilsluttes OBD-porten i bilen og via Bluetooth kan kommunikere med en smartphone.

Billigst er det, at finde sin OBD-scanner på internettet, hvor den kan findes på eksempelvis Amazon eller eBay. Det er dog vigtigt, at du vælger en scanner der passer til din smartphone.

Når du har en OBD-scanner i hånden, behøver du en app til din telefon, der kan udlæse de data, der sendes fra bilen via scanneren.

Der findes apps til både, Android, iPhone og Windows Phone - Her er nogle eksempler på OBD-apps:

Android: Torque Lite
iPhone: iOBD2
Windows Phone: OBD Auto Doctor

Når du har udlæst eventuelle fejlkoder, kan du heraf udlede hvad der er galt med din bil, og overveje, som det er noget der skal laves her-og-nu af en mekaniker, eller om du selv vil prøve kræfter med skruetrækker og svensknøgle.

Husk at læse vejledningen til de forskellige applikationer grundigt, og gå kun i gang med mekanikerarbejdet, hvis du er helt sikker på at du gør det rigtigt.

Da Windows Phone er en forholdsvis ny spiller på markedet, kan det være svært at finde en OBD-scanner der passer, men ifølge WPCentral, skulle denne Android-kompatible enhed fra Amazon fungere.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

J.P. Kristensen 10-08-2014 10:35:38

Det lyder da fint, men hvilken af dem er det du har?
Regner med det er den sidste af dem.

0 0
Morten Jensen 07-08-2014 08:37:00

Jeg har selv købt en ELM327 bluetooth OBD adapter som jeg anvender jævnligt. De fås til næsten ingen penge hvis man bestiller fra Kinas land.
Den fungerer glimrende med mine Android telefoner, men ikke med iPhone, da iPhones ikke understøtter de bluetooth protokoller der anvendes (så vidt jeg har forstået).
Så hvis man skal have en der virker med iPhone, så skal man vist have en adapter med wifi, og de koster vist noget mere.
Jeg bruger selv programmet Torque Pro (betalings-udgaven af Torque Lite), og udover at kunne udlæse/slette fejlkoder, så kan app'en også vise fine grafer/ure med f.eks. omdrejninger, turbotryk osv. mens man kører.
Kan klart anbefales, også selvom man ikke har ambitioner om at blive hobbymekaniker. :-)

2 0
Andreas Birkjær 07-08-2014 10:43:30

Tak for input, jeg sad selv og for lidt vild i udvalget af ODB-adaptere på ebay. På baggrund af din kommentar vil jeg forsøge at købe sådan en ELM327 :)

1 0
Morten Jensen 07-08-2014 12:36:09

Sorry, det er den her jeg har: http://www.dx.com/p/super-mini-elm327-bluetooth-odb2-v1-5-car-diagnostic-interface-tool-blue-142679

1 0
Morten Jensen 07-08-2014 12:35:39

Det er sådan en her jeg har: http://www.dx.com/p/elm327-obdii-bluetooth-car-diagnostic-wireless-transceiver-dongle-blue-183801
Men hvis du bare søger efter ELM327, så kan du finde en hel del. :-) Jeg ved ikke om det kan svare sig at købe den på EBay, men der i hvert fald masser af kineser webshops som sælger dem.

2 0

Om brug af cookies