Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Brug Google Maps i udlandet uden mobildata [TIP]

Brug Google Maps i udlandet uden mobildata [TIP]

Med Google Maps kan du på forhånd hente kort til navigation, så du slipper for dyre datagebyrer i udlandet. Se her hvordan.

Hvis sommerferien går et sted hen, hvor datadækningen er begrænset eller ikke-eksisterende, eller til udlandet hvor data kan være ekstremt dyrt, så er der heldigvis stadig hjælp at hente. Google har nemlig tilføjet mulighed for offline navigation og søgning, og her er en kort guide til hvordan du klargør et kort og bruger det.

Hent et kort

Første skridt er at hente et kort. Dvs. du skal vælge et område på kortet, som du gerne vil gøre klar til offline brug. Sådan gør du:

  • Åben Google Maps. Sørg for at du har datadækning. WiFi kan være en god ide, da du bruger en del data på at downloade et offline kort.
  • Vælg det område som du ønsker at hente. I billedet herunder har jeg valgt at hente Møn, da jeg ved datadækningen kan være begrænset der(Billede 1).
  • Tryk på de tre vandrette linier øverst i venstre hjørne (hamburger ikonet).
  • Lidt nede på listen finder og trykker du på "Offlineområder".
  • På det nye skærmbillede trykker du på cirklen med + tegnet nederst til højre, hvorefter du bliver vist hvilket område du er ved at hente, samt hvor meget det vil fylde på din mobil(Billede 2). Her kan du justere lidt på det område du gerne vil hente. Når du er færdig trykker du på "download" for at hente det.
  • Du får muligheden for at give området et navn - husk at bruge noget der giver mening. Jeg kalder fx mit for "Møn - kort og godt. Når du trykker "ok" begynder Maps at hente kortet. Du kan holde øje med hvor langt telefonen er i processen ved, at hive dit notifikations gardin ned.

Så let er det at hente Google Maps til offline navigation.
Så let er det at hente Google Maps til offline navigation.
Foto: Mobilsiden.dk

Når telefonen er færdig med at hente kortet, så vil du få en notifikation om det. Du vil nu altid kunne finde dit downloade kort, ved at gå ind i Maps og trykke på "Offlineområder". Herinde kan du også slette, opdaterer og rette kort du har hentet. Offline kort skal løbende opdateres - dette sker dog helt automatisk.

Google Maps offline kort udløber efter 30 dage.
Google Maps offline kort udløber efter 30 dage.

Begrænsninger og andre muligheder?

Der er dog nogle begrænsninger med offlinekort til Google Maps. Man kan fx ikke hente et kort over hele Danmark. Dvs man kan max hente et kort som fylder ca. 1.5GB - så prøv dig evt. frem her. Kort du henter vil desuden automatisk blive slettet efter 30 dage.

Der findes også alternativer til Google Maps, som også byder på offline navigation uden ovenstående begrænsninger. Prøv evt. at tage et kig på HERE Maps og Krak Navigation til Android. Og her til iOS HERE Maps og Krak Navigation.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies