Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Derfor skal du bruge din iPhone som fjernbetjening til Apple TV [TIP]

Derfor skal du bruge din iPhone som fjernbetjening til Apple TV [TIP]

Idag viser Mobilsiden hvordan du indstiller Remote app’en til iPhone, så du kan betjene dit Apple TV på den smarte måde.

Apples egen medieboks Apple TV er uden sammenligning den bedste streamingløsning til iOS brugerne (iPhone, iPad & iPod Touch). Hertil bruger mange den brugervenlige, men yderst begrænsede, fjernbetjening, som følger med i kassen. 

Siri på vej til Apple TV?

Idag vil Mobilsiden istedet se nærmere på Apples gratis “Remote” app, der kan gøre enhver iOS enhed, der befinder sig på samme netværk, til en genial, trådløs kompagnon til Apple TV. 

- Start derfor med at hente Remote app’en fra App Store her.

- I Apple universet hedder kommunikationen på hjemmefronten “Deling i hjemmet”. Tryk derfor på knappen “Indstil Deling i hjemmet”.

- Herefter indtaster du blot dit Apple ID (samme som dit Apple TV er logget ind på).

- Så er det indstillet. Denne oversigt viser de enheder som du har adgang til. Tryk derfor på Apple TV logoet.

- Her præsenteres du for fjernbetjeningsdelen. I midten kan du swipe løs som du ellers er vant til på telefonen, og nederst finder du “Menu”-knappen, der virker på samme måde som den runde knap på fjernbetjeningen.

Bemærk: Du kan trykke på det lille spørgsmålstegn, og få gode råd til at bruge fjernbetjeningens-delen.

Fordele / Ulemper med Remote app’en

Ulempen er at parringen kræver samme Apple ID, som i forvejen er indstillet på dit Apple TV. Problemet er dog ikke større, end at i indtaster samme Apple ID på alle de iOS enheder i husstanden, som i ønsker at bruge via Remote app’en. Det kan altså sagtens lade sig gøre at bruge et andet Apple ID seperat i Remote app’en, end ens eget der bruges til apps og lignende på enheden.

Fordelene er mange, men her kommer to små som måske kan overbevise jer om at bruge Remote app’en fra Apple:

- Remote app’en kan fuldt ud erstatte den medfølgende fjernbetjening, og parringen er altså ikke afhængig af, at Apple TV først er vækket fra vågeblus. Du kan nemlig blot bruge “Menu”-knappen, som nævnt tidligere, til at vække Apple TV fra vågeblus.

- Indtastninger og søgninger er ved brug af den medfølgende fjernbetjening og piltasterne en frygteligt langsom affære. Men når du rammer et indtastningsfelt på Apple TV med Remote app’en, så dukker tastaturet frem på skærmen, så du hurtigt kan indtaste det ønskede.

Dagens tip omhandlede Apple TV, men du kan også sagtens styre iTunes applikationen på din Mac eller PC via Remote app'en.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter Jensen 24-05-2014 11:40:38

Ulempen er vel at ligemeget hvor godt det bliver skal man hele tiden se på telefonen fordi man ikke lige kan mærke hvilket knap man skal bruge, normale fjernbetjeninger bruger man jo for det meste uden at se ned fordi ens fingere fortæller en hvor man er henne på knapperne.

2 0

Om brug af cookies