Disse AirPlay apps er must-haves til Apple TV med Android [TIP]

Hvis du har et Apple TV koblet til stuealteret, og en Android mobil i hånden, så kan du måske få glæde af disse apps.

Disse AirPlay apps er must-haves til Apple TV med Android [TIP]

Mobilsiden.dk kunne i marts fortælle, at Chromecast er kommet til Danmark. Siden har søgegigantens lille medie-stick fundet vej til et hav af danskere, som er interesseret i at få smartphones indhold op på stuealteret. 

Her er 5 Android-apps til din nyindkøbte Chromecast [TIP]

Det er dog ikke kun Googles egen hardware, der kan hjælpe med den opgave. Også Apples lidt større Apple TV boks, kan hjælpe Android-brugere med at smide indhold trådløst igennem stuen. I den forbindelse har Mobilsiden fundet en liste over brugbare AirPlay-apps til Android, og i den fundet et par apps, som i måske kan drage nytte af. Hele listen af apps findes på linket nederst i artiklen.

Hvis i læsere har andre foretrukne apps til brug af Android sammen med Apple TV eller AirPort Extreme, så skriv dem gerne i kommentarfeltet. 

Allcast 

Ganske som vi tidligere har fortalt, så er Allcast app’en det åbenlyse valg, da den nemt sender både musik, video og fotos op i fuld format. App’en findes i en gratis version. Længden af video du kan streame heri er dog begrænset. Ønsker du den fulde “Allcast Premium” kan den hentes for 27,24 kr. her.

AirStream – AirPlay your music
Som navnet antyder så kan denne app hjælpe med at sende lyd fra din Android mobil til AirPlay kompatible enheder så som: Apple TV, AirPort Extreme eller andre AirPlay højtalere. App’en er gratis men tidsbegrænset. Du har derfor mulighed for at afprøve funktionaliteten inden betaling via in-app køb. AirStream, som kan downloades her, kræver dog at din Android enhed er rooted. 

Apple TV AirPay Media Player
Denne app giver også mulighed for at streame musik, fotos og video op på stuealteret fra din Android mobil. Du har naturligvis også mulighed for at streame indhold fra Facebook, Youtube, Flickr og andre via app’en, som kan downloades i Google Play butikken her.

doubleTwist Music Player
doubleTwist app’en er en musik afspiller, der administrerer podcasts og iTunes indhold. Endnu en app med en overskuelig brugerflade, der måske kan bidrage til en god oplevelse med AirPlay fra Android. App’en doubleTwist Music Player kan hentes fra Google Play her.

Kilde: Know Your Mobile

Historiens videre kronologi

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 12/5/2014 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg omkring Analytiker: Apple kunne være bag næste generations høretelefoner – Læs videre her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.