Få nye artikler som notifikationer med Pushbullets kanaler [TIP]

Appen Pushbullet er ganske nyttig til mange ting, og en af den er kanaler, der giver dig et RSS-feed som notifikationer

Få nye artikler som notifikationer med Pushbullets kanaler [TIP]

Pushbullet synkroniserer og sender notifikationer, links og andre ting mellem mobilen og computeren, og appen har fået endnu en funktionalitet. Man kan nemlig skrive sig op til en række kanaler, så man får det nyeste fra den valgte kanal som notifikation.

Læs også: Microsoft klar med MSN-apps til Android og iOS

Det betyder for eksempel, at man kan få alle nye artikler fra Mobilsiden.dk ind som en notifikation, lige så snart den bliver lagt på vores hjemmeside.

Der er også den fordel med Pushbullet, at når man har tjekket en notifikation på en enhed, så forsvinder den fra de andre. Så behøver man ikke slette notifikationen for en e-mail fra både tablet, smartphone og computer.

Læs også: Ny funktion: Besvar dine SMS’er fra PC’en [TIP]

Appen findes til både iOS og Android, og hvis du vil finde Mobilsiden.dks kanal, så skal du blot følge dette link og trykke på subscribe i boksen til venstre.

Pushbullet giver også mange andre glimrende muligheder som at kunne svare på en sms fra computeren og hurtigt sende links til sin egen mobile enhed eller omvendt.

Pushbullet Mobilsiden