OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Tips / Fem tips der holder mobilbatteriet i form

Fem tips der holder mobilbatteriet i form

Intet lever forevigt og da slet ikke mobilens batteri. Her er nogle simple huskeregler, der kan forlænge levetiden på mobilbatteriet.

Ofte hører man, at mobilen skal oplade i 24 timer, inden den må benyttes første gang. Reglen er dog old news.

Nutidens batterier skal behandles markant anderledes, ellers ødelægges de simpelthen.

Ekspert i svagstrøms-teknik, Lars Moeslund Nielsen fra Schmidts Radio A/S, har for Mobilsiden.dk udarbejdet nedenstående gode råd, til at holde batteriet på toppen længst muligt.

Nedenstående råd gælder KUN ved de såkaldte lithium ion-batterier, det er typisk den batteritype, der anvendes i moderne elektronik. Har du ældre batterier af typen nickel-metal (NiMH) er vedligeholdelsen markant anderledes.

1. Oplad telefonen om natten

For at sikre strøm nok til dagen, bør du oplade mobilen en gang i døgnet.  Så risikerer du heller ikke, at batteriet bliver helt afladet.

Der sker der heller ikke noget ved, at lade mobilen sidde i opladeren natten over.

2. Batteriet må ikke tømmes

Du må ikke bruge batteriet helt op.

Du risikerer, at det bliver ødelagt, og ikke længere kan lades op.

3. Sjat-oplad gerne mobilen

Det optimale er at oplade mobiltelefonen, når batteriet stadig har cirka 80 procents kapacitet tilbage. Gør du dette kan batteriet lades helt op cirka 2.000 gange.

Vælger du kun at oplade, når mobilbatteriet er brugt næsten helt op, kan du faktisk kun oplade cirka 500 gange.

4. Brug mobilen direkte fra pakken

Når du køber en ny mobiltelefon, kan du bruge den med det samme.

Mobiltelefoner har altid har strøm på batteriet fra fabrikken.

Dette hænger sammen med, at et batteri mister en smule af sin kapacitet ved blot at ligge. Derfor er det vigtigt, der er strøm på, så batteriet ikke bliver ødelagt.

Sørg dog for så vidt muligt, at oplade batteriet, så snart der er mulighed for.

5. Batterier holder maksimalt to år

Du skal huske, at uanset hvordan du oplader din mobiltelefon, vil batteriet kapacitet begynde at blive dårligere efter cirka to år.

Herefter vil det trænge voldsomt til udskiftning.

Læs også:
 - Forkert behandling dræber mobilens batteri



KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Fem tips der holder mobilbatteriet i form
Bernhard - Kører på 10. år med mit Lithium Ion batteri (Nokia 6210i)
Jeg oplader varieret, somme tider sjat, andre gang fra næsten tom til fuld, og har gjort sådan i 10 år. Batteriet er som nyt (holder stadig 4 dages standby tid som det gjorde fra nyt).

Optimalt: 2000 gange ved 80% (1 dag standby) giver 2000 dage hvilket er 5.5 år.

Suboptimalt: 500 gange ved ca 5% (4 dage standby) giver også 2000 dage: 5.5 år.

Så der er ikke rigtig nogen forskel på levetiden uanset hvad man gør.

Batterierne i dag bliver tilsyneladende overbelastet. :-(
09-02-2010 16:01:11
Besvar  -  Anmeld
MGApcPro - Re: Kører på 10. år med mit Lithium Ion batteri (Nokia 6210i)
Ved ikke hvordan du kommer til dem men...
2000 opladninger med 80%, dvs den kan lade 20%x2000gange = 40000
500 opladninger med 5%, dvs den kan lade 95%x500gange = 47500
konklusion enten er tallene ikke helt præcise ellers er et næsten flat batteri på mere end 20%:
40000/500 = 80%, altså 20%.
04-04-2011 20:43:20
Besvar  -  Anmeld
Bernhard - Re: Re: Kører på 10. år med mit Lithium Ion batteri (Nokia 6210i)
Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom til de beregninger. Det er over et år siden jeg har skrevet det. :-P

Anyway, min Nokia 6210i er åbenbart en evighedsmaskine med tilfældige opladninger. 11 år og kører stadig på originalt batteri og ydelsen er som ny (så tæt på jeg ikke kan mærke forskellen). :)
04-04-2011 21:38:19
Besvar  -  Anmeld
Jan Ålund - Re: Re: Kører på 10. år med mit Lithium Ion batteri (Nokia 6210i)
Skal lige forstå det rigtigt? Du har kopieret noget ind som du har skrevet for et år siden?

Så må du jo også have kopieret overskriften ind hvor der står du kører 10 år ;) det lyder ret funny og ikke særligt overbevisende.

Nå om ikke andet så fik du da lige os til smile lidt og så tænker jeg på om svaret til MGApcPro også er kopieret ind ;)
14-03-2012 18:04:34
Besvar  -  Anmeld
Carsten - Re: Re: Kører på 10. år med mit Lithium Ion batteri (Nokia 6210i)
@Jan - prøv at kigge på datoen for indlægget... Det kan ses umiddelbart under selve teksten. Så tror jeg, du forstår bedre :o)
14-03-2012 18:49:26
Besvar  -  Anmeld
Thomas Kristensen - Står næsten altid i laderen
Jeg har min HTC Desire til at stå i laderen hele tiden når jeg er hjemme, jeg har købt en dock som jeg så stiller den i når jeg ikke bruger den

Det har virket fint for mig i de 5 måneder jeg har haft den

At den så sluger strøm som bare fanden, er en anden ting :)
Hvis jeg sidder uafbrudt med den, så holder den ikke mere end 3-4 timer :)
04-04-2011 17:43:47
Besvar  -  Anmeld
HrLaursen - Re: Står næsten altid i laderen
hmm.. Vil gætte på der er en App der suger for vildt. Har du prøvet at nulstille den? Derudover er det er kendt HTC problem, at batteriet ikke holder længe. Men hvis du rooter den, så skulle du kunne få 1dag + det løse op efter forbrug (HTC Desire). SGS1 kunne holde 2dage + det løse efter en root. :-)
14-03-2012 11:18:42
Besvar  -  Anmeld
Cebastian - Re: Står næsten altid i laderen
Det tror jeg ikke. Min gamle desire holdte heller ikke mere end det. Ofte kom jeg hjem ved 5-6 tiden, og telefonen var tæt på død. Har kørt på mange forskellige rom, men ingen har holdt dagen helt ud til på aftenen. Og dte vra med helt almindeligt brug. Skulle jeg bruge den mere, så døde den en eller to timer tidligere en førnævnte. :/ HTC er bare ikke særlig skarpe med deres batterier.
14-03-2012 12:17:00
Besvar  -  Anmeld
Jesper - Re: Står næsten altid i laderen
Jeg kan bare sige, at det skyldes tre ting, at I har de problemer:
1: Brugsmønster
2: Brugsmønster
3: Brugsmønster

Jeg har leveret henved 75 HTC Desire til brugere, og ikke én af dem har klaget over kort batterilevetid...jo, joh! Der har da været nogen der har brokket sig, men det har været fordi den "kun" har holdt i lidt over halvandet døgn! De var vant almindelige mobiler, som jo holder markant længere!
14-03-2012 13:40:22
Besvar  -  Anmeld
Jan Ålund - Re: Står næsten altid i laderen
Hvis du sidder uafbrudt med enhver smartphone på fuld blus så har du problemer. Jeg har haft Desire, Incredible, Sensation og iPhone 4s og der er meget små forskelle på hvor længe de holder. Dog så var det først ved den seneste opdatering at IP4s blev lige så god som de andre.
14-03-2012 18:11:37
Besvar  -  Anmeld
Peter - oplad mobilen i slukket tilstand
Fandt et sted på nettet, hvor at der stod at batteriet holdt bedre hvis man opladte den i slukket tilstand nogle gange.. nogle der kan confirme det?
14-03-2012 14:51:14
Besvar  -  Anmeld
Jan Ålund - Re: oplad mobilen i slukket tilstand
Det har intet på sig ;)
14-03-2012 18:12:41
Besvar  -  Anmeld
Jonas - car dock
Jeg blev ret hurtigt irriteret over at min Samsung Galaxy S II, ikke kunne holde strøm en helt dag. Min løsning var at købe en holder med oplade funktion til bilen. Det har betydet at den holder strøm hele dagen. plus at jeg kan bruge den som GPS når jeg køre. kan klart anbefales
15-03-2012 15:23:45
Besvar  -  Anmeld
Kim - Matematik, tak...
3. Sjat-oplad gerne mobilen
Det optimale er at oplade mobiltelefonen, når batteriet stadig har cirka 80 procents kapacitet tilbage. Gør du dette kan batteriet lades helt op cirka 2.000 gange.

Vælger du kun at oplade, når mobilbatteriet er brugt næsten helt op, kan du faktisk kun oplade cirka 500 gange.

Ok... Så jeg kan 2.000 gange oplade 20%, eller 500 gange oplade 100%. Altså 40.000% mod 50.000%...

Hvorfor er det et godt råd at bruge den første? Samlet set bør jeg da få 25% ekstra ydeevne af den sidste?
16-03-2012 09:57:19
Besvar  -  Anmeld
Mette - Opladning af ny telefon
Jeg har lige købt mig en Iphone 4s, og efter "regel nr. 4" skal jeg bruge telefonen direkte fra pakken - men alligevel skal den oplades så snart man har mulighed for det?!
Jeg har jo naturligvis mulighed for at oplade den ligeså snart jeg pakker den ud, eftersom man jo normalt er hjemme når man pakker en ny telefon ud. Så skal jeg bare bruge den med det samme og så oplade den første gang om natten, eller?
19-03-2012 20:19:47
Besvar  -  Anmeld
Kim - Re: Opladning af ny telefon
ja fyr simkortet i og leg til du - eller den - segner, og lad den lade op natten over :)
19-03-2012 21:19:42
Besvar  -  Anmeld
Mette - Re: Opladning af ny telefon
Vil det sige, at det er bedst for batteriet at gå helt død før jeg oplader den første gang?
20-03-2012 21:59:06
Besvar  -  Anmeld
Kim - Re: Opladning af ny telefon
Nej, bare at du ikke skal være bange for at bruge den :)
20-03-2012 22:01:23
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år