Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Fokusér på alle dine ulæste Gmails på Android [TIP]

Fokusér på alle dine ulæste Gmails på Android [TIP]

Hvis du er Gmail bruger på Android, så kan dette lille fif frembringe alle dine ulæste mails i et snuptag.

Du nærstuderer sikkert ikke alle (G)mails, der finder vej til din Android-smartphone i løbet af en travl dag på jobbet. Nogle bliver formentlig ikke åbnet, og vil ikke overraskende stadig figurere som værende “ulæst”, når du senere tjecker din indbakke.

Google gør Gmail NSA-sikker


Er du vigtig eller særlig offer for spam, så er det heller ikke utænkeligt, at disse ulæste mails ikke befinder sig øverst i “vandkanten”, så du let og hurtigt kan skimte dem igennem.

På Gmail.com kan du fra computeren let organisere indbakken med “ulæste først”, så du har et hurtigt overblik over alle ulæste mails. Denne funktion mangler endnu, at finde vej til søgegigantens mobile app, men Mobilsiden.dk er stødt på et lille fif, som kan hjælpe, og som du måske ikke kendte til i forvejen.

- Når du åbner Gmail-app’en på din Android mobil, skal du nu trykke på søgeikonet øverst til højre.

- I feltet skal du skrive “is:unread in:inbox” og tryk herefter søg.

- I et snuptag vil tjenesten nu fremhæve alle dine ulæste mails, så du hurtigt kan blive opdateret.

Næste gang du vil bruge tricket, så vil denne kommando befinde sig i søgehistorikken, så du ikke skal genindtaste den. Bruger du søgefunktion meget, så skal du formentlig scrolle lidt ned gennem listen, for at finde den.

Kilde: AndroidPit

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies