Guide: Her er de bedste apps til skiferien [TIP]

Vi nærmer os den helt store sæson for skiferier, og derfor er det blevet tid til at tage et kig på de bedste apps til dig og din smartphone.

Guide: Her er de bedste apps til skiferien [TIP]

Skisæsonen står for døren, og mens der formentlig ikke er meget “smart” over dine ski eller snowboard, så har du helt sikkert din smartphone med dig på turen.

Derfor skal du selvfølgelig have installeret nogle fikse apps, der kan hjælpe dig på med alt lige fra gode ski-tips til anbefalinger om den lokale restaurant.

Ski Tracks

Ski Tracks er den ideelle apps til dig, som vil have statistik til at analysere dagens ture eller blære sig med over for vennerne. Appen måler hastighed, længde og højdemeter, og så bruger den ingen data. Den er dog ikke gratis, men kan fås for henholdsvis 7 eller 8 kroner.

Android (7 kr.) – iOS (8 kr.)

Skiinfo Ski & Snow Report

Med SkiReport.com får du adgang til snemeldinger, du kan tjekke stedets webcam, vejrudsigter og en række praktiske ting fra de største skiområder i verden – listen tæller over 2000.

Android – iOS

Skiresort.info

Her er der til gengædl information om mere end 5.100 skiresorts og skilifts på verdensplan. Der er her også data for pisterne, snerapporter, snedybder, vejret, samt mulighed for live stream og mulighed for booking af bolig o.l.

Android – iOS

Se også: De bedste apps til Chromecast [TIP]

Ski TrailMaps

Med denne app får du kort over pisterne på over 1000 steder rundt om i verden, som er helt gratis. Der er her også mulighed for at se snerapporter, men dog kun 10, inden man må gribe til pengepungen.

Android

PeakFinder Earth

Her er enkel og ret sjov app. Med PeakFinder-appen kan du få lov at zoome ind på en bjergtop, og få informationer om, hvad bjergtoppen hedder, hvor høj den er og flere detaljer. Appen virker også offline, men er dog ikke gratis.

Android (25 kr.) – iOS (29 kr.)

Se også: De bedste apps til dit Apple TV [TIP]

Yelp

Hvis man er i et område, man ikke har været i før, så kan denne app være en hjælp til at finde det gode spisested. Appen er ikke udbredt i Danmark, men udenlands er appen en af de mest populære måder at anmelde restauranter og barer.

Android – iOS

Google Oversæt

Det kan godt være lidt svært, det med at forstå de lokale, men her kan Googles oversætter hjælpe dig. Især hvis man er på WiFi (eller har udlandsdata), så man kan bruge appen online, så kan man bruge den nye funktion, der kan oversætte live.

Android – iOS

Se denne: De 4 bedste tjekliste-apps til din smartphone [TIP]

Der findes naturligvis enormt mange forskellige apps, som handler om ski og skisport, så sidder du og tænker, at vi mangler en bestemt én, som du er specielt glad for, så skriv den endelig i kommentarfeltet herunder.