Hvordan slår jeg HTC Sense fra?

HTC's bruger- og menuflade Sense til blandt andet HTC Hero begejstrer mange brugere, mens andre gerne vil slippe for det.

Hvordan slår jeg HTC Sense fra?

HTC Sense er navnet på brugerfladen med vejrudsigter, ure, favoritkontakter, Facebook-integration m.v. i HTC-produkterne Hero, Tattoo og Magic.

Hvis du hellere vil benytte mobilens grundlæggende system Android, kan HTC Sense, faktisk ret let deaktiveres.

Herunder kan du se, hvordan du gør.

htc sense nyt artikelfoto
HTC Hero med HTC Sense slået fra

Sådan deaktiverer du HTC Sense

Nedenstående vejledning virker på HTC Hero, Hero Tatto og Hero Magic.

– Tryk én gang med “hjem” / “hus” knappen

– Tryk menu og derefter “Indstillinger”

– Find punktet “Programmer” og klik på det

– Vælg “Administrer programmer” – bemærk, listen tager lidt tid at indlæse

– Find punktet “TouchFLO” (kan også hedde “HTC Sense”) og klik på det

– Kør lidt ned på siden og find “Start som standard”

– Tryk “Ryd standarder”

– Tryk nu på “Hjem” / “hus” knappen

Når du har fulgt guiden, spørger mobilen efter, hvilken brugerflade du vil bruge, når du trykker på “hjem” / “hus”.´

Sætter du kryds i “Brug som standard til denne handling” kan brugerfladen du vælger, låses til at være standard.

Vil du have HTC Sense tilbage, skal du blot gå igennem guiden en gang mere.

Sådan får du HTC Sense tilbage

– Tryk én gang med “hjem” / “hus” knappen

– Tryk menu og derefter “Indstillinger”

– Find punktet “Programmer” og klik på det

– Vælg “Administrer programmer” – bemærk, listen tager lidt tid at indlæse

– Find punktet “Start” og klik på det

– Kør lidt ned på siden og find “Start som standard”

– Tryk “Ryd standarder”

– Tryk nu på “Hjem” / “hus” knappen

Når du har fulgt guiden, spørger mobilen igen efter, hvilken brugerflade du vil bruge, når du trykker på “hjem” / “hus”

Læs også:
 – Hvad er HTC Sense?
 – Officielt: Stort opdatering til HTC Magic