Musik fra mobilen: To bud på trådløs musik i hjemmet
Små højtalere til badeværelset og køkkenet eller en modtager der sætter anlægget i stand til at spille mobilmusik. Her et par bud på hvordan det kan udnytte mobilen som musikafspiller i hjemmet.
Musikken på mobilen kan også komme ud gennem andet end mobilens sparsomme højtalere.
Her bringer vi to bud, på et par forskellige løsningsmodeller. Begge kræver du har en mobil, der understøtter Bluetooth 2.0 (stereo)
Bud 1 - trådløse højtalere
Fra Nokia er buddet modellen MD-5W, som består af en lille kasse med to højtalere og betjeningsknapper i midten. Den fungerer med alle mobiler, der har Bluetooth 2.0.
Det parres let med telefonen og afspilningen er i gang uden problemer. På betjeningsknapperne kan der skiftes til næste og forrige sang, samt stoppes. Volumen kan også justeres og indgående opkald kommer ud gennem højtalerne.
Lydkvaliteten er MD-5W’s største problem. Temmelig tam, uden den store fylde og der kan ikke spilles særlig højt, uden det lyder grimt. Alligevel er Bluetooth højtalerne interessante i køkken eller badeværelse – fleksibiliteten er dens største aktiv. Batterierne betyder nemlig, du kan placere den lige hvor du har lyst.
Bud 2 - Bluetooth modtager
En anden mulighed er Motorolas SoundPilot S705. Det er en Bluetooth modtager med indbygget FM-radio.
SoundPilot skal parres med din mobiltelefon og efterfølgende tilsluttes højtalere eller musikanlæg. Enheden er kun 6,8 centimeter høj og 3,8 centimeter bred. Alligevel er der blevet plads til betjeningsknapper til musikafspilleren.
Funktionsmæssigt er SoundPilot fin. Den kan det nødvendige inkl. at bruge højtalerne til ind- og udgående opkald. Men lydmæssigt halter den lidt, om end den dog er ganske anvendelig.
Et plus er, at du kan tilslutte hovedtelefoner til enheden, og altså anvende den til at gøre dit mobil headset trådløst.
SoundPilot S705 har batterier i sig og lades via USB-connector.
Et alternativt bud i denne kategori er Music Reciever MBR-100 fra Sony Ericsson.

Modtag nyhedsbrev

(2)




Sony Ericsson MBR-100 står kun nævn med én linie til sidst i artiklen, da vi ikke fysisk har haft den til test. Derfor valgte vi at skrive om de to produkter vi havde, og så bare gøre opmærksom på en alternativ mulighed.
Men et par kommentarer om MBR-100 skal du endelig komme med, hvis du har en sådan ;)