Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Nokias nye forstørrelses-app kan hjælpe, når falkeblikket svigter [TIP]

Nokias nye forstørrelses-app kan hjælpe, når falkeblikket svigter [TIP]

Hvis det med småt vitterligt ikke er til at læse, så kan den nye “Nokia Pocket Magnifier” app måske hjælpe Windows Phone-brugerne.

De fleste af os vil måske nødig indrømme, at det gamle falkeblik har tendens til svigt, når det med småt skal gennemlæses på kontrakten, girokortet eller måske stævningen. 

Der kan være behov for en hurtig opskalering, selvom at de fleste af os ikke ejer et forstørrelsesglas. Istedet kan de feste af os bryste sig af en smartphone, og skulle du være tilhænger af Nokias Windows Phones, så har du netop fået en fordel forærende. 

Windows Phone 8.1 kan hentes snart - her er de nye features

Nokia har nemlig lavet en gratis “Nokia Pocket Magnifier” app, du kan downloade fra Windows Phone Store her. Den kan i et snuptag hjælpe svagtseende med glemte briller, så lad os bare springe ud i det:

- Når app’en er hentet, og du åbner den for første gang, vil du blive præsenteret en lille guide, der viser app’ens funktioner.

Herefter vil app’en starte op som en almindelig kamera-app. Nederst ser du nu tre ikoner.

- Længst mod venstre er ikonet til galleriet. Det er herunder, at du kan se gemte billeder fra app’en.

- Midterste er pause knappen til søgeren. Det er altså her, at du pauser det billede som du kigger på.

- Længst mod højre er ikonet for filtre. Herunder kan du vælge præinstallerede filtre, som kan hjælpe med at tydeliggør hvad du kigger på.

Hvis du trykker på de tre vandrette prikker i nederste højre hjørne, så har du mulighed for at gense se de førnævnte tips (guides). Derudover kan du placere en skyder på skærmen, så du ikke skal “knib for at zoome ind og ud”.

Husk at “Nokia Pocket Magnifier” virker som en kamera-app, så du kan naturligvis fokusere, ved at tappe på skærmen, og gemme billeder til senere brug.

Kilde: Windows Phone Central

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

DeeHawk 09-04-2014 09:54:45

Det skal iøvrigt nævnes at langt de fleste kameraer som regel kan fokusere tættere på eksempelvis skrift end dit øje kan. Den almindelige kamerafunktion i de fleste telefoner vil være nok i 95% af tilfælde hvor du ikke kan læse skrift pga. størrelse.
Men godt at se de udvikler vores sanse-forlængelser.

0 1

Om brug af cookies