Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Nu kan du tage 50 MP fotos med OnePlus One [TIP]

Nu kan du tage 50 MP fotos med OnePlus One [TIP]

Tag billeder i 50 megapixel og opnå bedre kvalitet med en modificeret app til din OnePlus One: Se hvordan du gør her.

OnePlus One's 13 megapixel kamera er i forvejen godt, men du kan nu gøre det endnu bedre.

En udvikler fra xda-developers.com har gjort det muligt at benytte kameraet fra Color OS, som er producenten OPPO's tilpassede udgave af Android. Samtidig er det også det styresystem, som OnePlus One benytter i Kina.

Kameraappen fra Color OS indeholder mange interessante funktioner, som du må undvære i den udgave af OnePlus One, der sælges til Danmark. Men nu kan du altså afprøve den og blandt andet tage billeder i en opløsning på hele 8160 x 6120 pixels svarende til 50 megapixel.

Læs også: OnePlus One - Sådan spiller man sænke flagskibe [TEST]

Appen i sig selv er meget simpel, men det er gennem de 17 valgfrie plugins, at det spændende sker: Lige fra de normale som HDR, makro, panorama, nattilstand, men også de mere specielle som RAW-fotografering, dobbelteksponering, GIF-tilstand og selvfølgelig superzoom, som er den 50 megapixel opløsning. Der er en dog en begrænsning på maks. 5 plugins ad gangen.

Se forskellen på billeder i 13 og 50 megapixel

Mobilsiden.dk har afprøvet den nye app fra Color OS og foretaget en sammenligning. Vi har fotograferet et motiv i både 13 og 50 megapixels, hvorefter et lille område af billederne er udvalgt i 100 % zoomet tilstand. Her træder forskellen virkelig frem, hvor skarpheden er væsentlig bedre og de fine detaljer fremstår tydeligere på billedet med fire gange højere opløsning.

Med følger der så også, at billederne fylder over 3 gange så meget som normalt. Om det er det værd, kan du finde ud af ved at afprøve appen gennem fremgangsmåden herunder.

Øverst: Motivet i fuld størrelse. I midten: 13 MP. Nederst: 50 MP.
Øverst: Motivet i fuld størrelse. I midten: 13 MP. Nederst: 50 MP.

Sådan får du kameraet på din OnePlus One

  1. Gå ind på udviklerens tråd på xda-developers
  2. Rul ned til "Download Camera" og download kameraet fra et af de tre links
  3. Rul ned til "Plugins" nedenunder og download ”Superzoom-HDCamera.apk” fra et af de to links
  4. Overfør de to .apk-filer til din OnePlus One eller foretag trin 1-3 direkte på telefonen
  5. Du vil blive mødt med en besked om, at du skal tillade installationer fra ukendte kilder. Klik da på ”Indstillinger” og sæt hak i ”Tillad installation af apps fra ukendte kilder”. Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at installere apps uden for Google Play, for det medfører en risiko for at installere skadelige apps. Vi anbefaler at hakke indstillingen fra bagefter.
  6. Nu kan du installere de to apk-filer. Først kameraet – dernæst dets plugin.
Bemærk: Modificeringen af kameraet til OnePlus One er stadig meget ny, og derfor er der visse problemer. Hvis dit plugin ikke vises i kameraet, skal du slette dets data i indstillinger. Ligeledes virker kameraet heller ikke med softwareknapperne aktiveret i CyanogenMod 12 - skift derfor til hardwareknapperne.

Da kameraet er installeret uden for Google Play, skal du manuelt installere eventuelle opdateringer i fremtiden. Derfor er det en god idé at holde dig opdateret om fremtidige ændringer i tråden fra xda-developers.

Hvordan oplever du den modificerede kamerapp og dets 50 megapixel plugin? Del meget gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Belgarion 27-02-2015 18:50:25

Meget smart, men når dog ikke Nokia Lumia 1020 til sokkeholderne.

1 0
Sune 03-03-2015 04:12:14

Enig, Jeg har også Lumia 1020, og ved siden af har jeg stadigt min gamle Nokia Pureview 808 med modificeret Symbian. Kameraerne er simpelthen bedre end noget man kan få i lommeformat

0 1
Claes 20-02-2015 09:44:13

Jeg var så heldig at jeg fil hentet all Plugins og den lille app så jeg har lave en zipfil med det hele i.
og i kan hente den her. http://www.filedropper.com/coloroscameraportdevicespecificappfortheoneplusone

1 0
Claes 20-02-2015 09:48:54

The file are kept forever as long as it are being downloaded. If the file are not downloaded even once within 30 days it will be removed

0 0
Lasse Olsen 19-02-2015 22:33:41

Jeg har opdateret fremgangsmåden i bunden af artiklen med en bedre tråd fra xda-developers, hvor flere fejl er rettet i kameraappen i forhold til den første. Derudover virker linkene til kameraets plugins også i den nye tråd, som sidenhen er blevet slettet fra den oprindelige. Held og lykke med det.

0 0
michael linhus 19-02-2015 21:16:44

Superzoom-HDCamera.apk filen er blevet fjernet, kan jeg benytte andre filer til at gøre mit kamera bedre.
på forhånd tak.

0 0
Claes 20-02-2015 09:45:45

Se mit svar ovenfor. :)

0 0
Lasse Olsen 19-02-2015 22:26:37

Hej.

Jeg er faldet over en anden tråd med samme kamerapp, der er blevet tilpasset til OnePlus One af en anden udvikler. Der er endda en del funktioner, der virker i denne i modsætning til den første, som brugeren BOOTMGR står bag.
Tjek denne tråd ud på xda-developers: http://forum.xda-developers.com/oneplus-one/themes-apps/coloros-camera-port-t3034148
Der er også links til de forskellige plugins uploadet i Google Drev.

Ellers findes der også en modificeret udgave af CameraNext fra Cyanogenmod med en masse forbedringer: http://forum.xda-developers.com/oneplus-one/themes-apps/app-cameranext-modded-t2999275

0 0

Om brug af cookies