Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Problemer med Facebook? Sådan søger du hjælp [TIP]

Problemer med Facebook? Sådan søger du hjælp [TIP]

Det kan være svært at kontakte Facebook, hvis din konto bliver hacket, spærret eller andre problemer opstår. Vi bringer her mulighederne for at søge hjælp.

Som med alle andre digitale platforme kan der også med Facebook opstå problemer og udfordringer enten på grund af egne eller andres ageren på den sociale platform.

Spørgsmål som: “Min konto er blevet spærret”, “Min Facebook-profil er blevet hacket” og “Hvordan kontakter jeg Facebook?” dukker hyppigt på diverse debat- og spørgesider, og eftersom du hverken kan ringe, e-maile eller på anden normale vis kontakte verdens største sociale medie, er dette kun naturligt.

Se også: Facebook investerer massivt i Danmark

Facebook rundede i juni måned i år 1,7 milliarder brugere, og således er det kun forventeligt, at det kan være svært at yde support til et så astronomisk højt antal personer.

Men når man hverken kan tage kontakt til Facebook pr. telefon eller mail, hvordan skal man så søge hjælp? Ud fra Forbrugerrådet Tænks guide, har vi samlet en oversigt over, hvordan du tager kontakt til Facebook i forskellige situationer.

Læs også: Katastrofal Facebook-app update: crasher efter få sekunder

Hvis din profil er blevet hacket

Skulle det uheldige ske, at din konto bliver overtaget af udefrakommende, og du ikke længere kan tilgå din profil, så er det denne side, du skal besøge:

Anmeld kompromitteret konto

Hvis du skal fjerne en afdøds profil

Skal du have fjernet en afdød persons konto fra Facebook, eller ændre den til typen Et Mindesmærke, er der hjælp at hente fra denne :

Specielle anmodninger for afdødes konto

Din konto er blevet lukket

Hvis du af forskellige årsager ikke længere kan tilgå din profil, enten på grund af brud af Facebooks regler eller efter en anden persons anmeldelse af dig, kan du ansøge om at få åbnet din profil igen på denne side:

Min personlige konto er blevet deaktiveret

Generelle forespørgsler til Facebook

Hvis du generelt vil kontakte Facebook, og din profil stadig er tilgængelig, kan du trykke på den lille trekant øverst i højre side, hvorefter muligheden “Rappotér et problem” dukker op, og du kan vælge mellem at give feedback, rapportere krænkende indhold, eller fortælle om noget, som ikke virker.

Se artiklen: Facebook beskyldt for politisk manipulation

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies