Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sådan bruger du Wi-Fi sikkert på ferien [TIP]

Sådan bruger du Wi-Fi sikkert på ferien [TIP]

Vi er vilde med at bruge nettet på ferier, men selvom der findes mange gratis Wi-Fi-netværk, er alle ikke lige gode.

Vi bruger nettet mere og mere på vores ferier.
Vi bruger nettet mere og mere på vores ferier.
Foto: blogspot.com

Hvad er en god ferie uden musik til stranden, Instagram-billeder og en god bog til poolen?

Sommeren står for døren og for rigtig mange betyder det en tur til udlandet. De fleste af os medbringer mobiler, tablets og computere, og så har vi selvfølgelig brug for noget internetforbindelse.

Brug af mobildata i udlandet kan hurtigt komme til at koste dig dyrt, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Heldigvis tilbyder mange teleselskaber, som 3, Telia og Telenor nu data mens du er på ferie, og ellers kan man de fleste steder få fat i et lokalt simkort med en datapakke.

Læs også: Gør mobilen ferieklar: tjekliste til en god mobil sommer [TIP]

Endeligt kan du stort set alle steder, på hoteller og restauranter, tilslutte dig en fast Wi-Fi-forbindelse, så du nemt og ubekymret kan surfe løs på nettet. Ja, også alligevel ikke helt.

Man skal nemlig passe rigtig godt på, når man kobler sig på en internetforbindelse. Et netværk der eksempelvis har samme navn som cafeen, vi sidder på, vil de fleste af os nok hoppe på uden at tøve. Men netop dette kan være farligt for dig og dine personlige oplysninger.

Der er episoder, hvor hackere har oprettet netværksnavne lignende en café i området, og på den måde kunne tilgå gæsters personlige oplysninger og konti. Derfor er det en god idé altid at spørge tjeneren om navnet på deres Wi-Fi, før man kobler sig på det første og bedste.

På den måde sikrer du dig i hvert fald mod at blive kigget over skuldrene, når du eksempelvis tjekker Facebook, netbank eller lignende. Derudover kan det også være en god idé, at sikre dine enheder med et kodeord, så eventuelle hackere har sværere ved at trænge ind til dine personlige info.

Læs også:  Gør dine iPhone-beskeder lidt mere private [TIP]

Pas godt på hvilket netværk, du kobler dig på
Pas godt på hvilket netværk, du kobler dig på
Foto: geekoutput.com

Generelt når du surfer på et offentligt netværk, er det smart at tjekke for, om hjemmesiden har ”https://” i starten af adressen. Det er god måde at sikre sig, at siden man besøger er sikker. Ved at bruge en udvidelse som f.eks. HTTPS Overalt til Chrome, der viser en lille hængelås ved siden af web-adressen og på den måde godkender siden.

Når man vil koble sig på gratis Wi-Fi bliver man ligeledes tit spurgt om en emaladresse til at kunne oprette forbindelsen. Her er det praktisk at have en sekundær email klar, da der oftest kan medfølge utallige reklame/spam-mails efterfølgende.

Et faresignal i forhold til netværk er ligeså, hvis den beder dig om først at downloade et program til din computer. Det skal man holde sig langt væk fra. Det er desuden en god idé at sørge for at have et godt anti-virus program installeret, samt at din software er opdateret til den nyeste.

Endeligt skal man generelt altid bruge sin sunde fornuft, når man er koblet til de offentlige gratis Wi-Fi, og det er nok en god idé at vente med eksempelvis netbanken, til at man er på en sikker forbindelse.

Læs også:  Sådan bruger danskerne internettet på mobilen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies