TIP: HTC Sensation
Sådan deaktiveres SMS-preview i HTC Sensation
Læs her hvordan du undgår, at SMS-beskederne vises på forsiden af HTC Sensation, så alle kan læse dem.
HTC Sensation har en aktiv låseskærm, som gør det lettere at åbne udvalgte programmer og genveje - f.eks. kamera eller mail, uden først at skulle låse mobilen op på normal vis.
Imidlertid kan det være irriterede, at nye SMS-beskeder vises med både afsender og indhold på låseskærmen - og at det umiddelbart er vanskeligt at finde ud af, hvordan man slår dette SMS-preview fra.
Hverken i indstillinger for SMS eller indstillinger for låseskærmen, findes denne mulighed.
Efter et større detektivarbejde er indstillings-muligheden dog dukket frem.
Sådan gør du...
Tryk: Indstillinger - Private Indstillinger - Vis meddelelsestekst på låseskærmen.
Fjern krydset, hvorefter SMS'erne ikke længere kommer på låseskærmen.
Denne miniguide gælder for HTC Sensation og HTC ChaCha.
Læs også:
- TEST: HTC Sensation
- Web-TV: HTC Sensation

Modtag nyhedsbrev

(10)



