Sådan får du Flash-Player’en tilbage efter opdatering til KitKat [TIP]

Nyeste opdatering af Android fra søgegiganten fjerner understøttelsen af Adobes Flash-Player. Se her, hvordan du får den tilbage.

Sådan får du Flash-Player’en tilbage efter opdatering til KitKat [TIP]

Siden Google introducerede Android 4.1 Jelly Bean, har Adobe stoppet udviklingen af deres Flash-Player, der i den grad måtte se sig overvundet af bedre alternativer. Dog har det indtil Android 4.3 stadig været muligt at bruge teknologien på Android-enhederne via alternative webbrowsere. 

Søgegigantens nyeste KitKat opdatering fjerner dog understøttelsen helt og aldeles, til fordel for Googles egen Chromium-teknologi, hvilket sikkert også frustrerer mange af Mobilsiden.dks HTC One-ejere, der lige har fået mobilen opdateret til KitKat.

Netop derfor har Mobilsiden.dk fundet en guide til, hvordan du får Flash-Player’en tilbage til din Android-mobil.

Nå, vi skal lige igennem et par trin, så lad os springe direkte ud i det.

– Start med at downloade seneste version af Dolphin browseren her

– Herefter skal du downloade seneste version af Dolphin Jetpack her

Vigtigt: Sørg for, at du har afinstalleret Flash-Player’en der i forvejen er på enheden.

– Herefter skal du nu downloade den hackede version af Flash-Player her

Hvis din mobil nægter installering af Flash-Player’en udenom Google Play, så skal du gå i: Indstillinger, Sikkerhed, Ukendte kilder og sæt flueben i “Tillad installation af apps fra ukendte kilder”.

Du skal derefter sikre, at Flash-indstillingerne er aktiveret i Dolphin-browseren under: Indstillinger, Netindhold, Flash Player.

Da dette ikke er en officiel fremgangsmåde, skal vi naturligvis minde om, at installation sker på eget ansvar. 

Kilde: XDA developers