Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sådan giver du en kontakt VIP-status i Mail app’en på iPhone [TIP]

Sådan giver du en kontakt VIP-status i Mail app’en på iPhone [TIP]

Hvis nogle kontakter er vigtigere end andre, så kan du via en VIP-feature få dem fremhævet i Mail app’en på iOS-enhederne.

Mail app’en på Apples iOS-enheder er simpel og brugervenlig. Den byder ikke på overvældende funktionalitet, men indeholder alligevel det som den almene smartphone-bruger formentlig har behov for. 

En propfyldt indbakke kan dog sætte enhver brugervenlighed under pres, og det er naturligvis også sagen på iOS. Netop derfor vil Mobilsiden idag vise hvordan du let kan fremhæve en kontakt som VIP(very important person/meget vigtig person), så det letter lidt på overblikket.

Det er enormt nemt, og fungerer naturligvis på alle iOS enheder, så lad os bare springe ud i det.

- Start med at åbne Mail app’en på din iOS enhed, så du ser alle dine “Postkasser”.

- Tryk så “VIP”

- Når du så trykker på "Tilføj VIP" præsenteres du for dine kontakter, og kan herfra vælge den/dem du ønsker. Idag tilføjer jeg Mobilsidens redaktør Niels de Boissezon.

Alle mails fra Niels vil blive fremhævet med en stjerne i min indbakke, og i postkassen “VIP” vil al mail-korrespondance fra ham også kunne findes.

Det smarte ved funktionen er, at du desuden kan særtilpasse meddelelserne til VIP-personen, når nye mail dukker op på mobilen.

- Tryk derfor “VIP-advarsler”.

Nu vil du blive ført direkte til meddelelses-tilpasninger for VIP mails i “Indstillinger”. Herfra kan du så vælge, om nye VIP-mails skal dukke op med en særlig lyd, advarsel eller andet. 

Hvis du ønsker at læse mere om hvordan du særtilpasser meddelelser på Apples iOS enheder, så finder du det i dette Tip: Skræddersy push-meddelelserne på din iPhone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies