Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sådan gør du kontakterne smartere på iOS [TIP]

Sådan gør du kontakterne smartere på iOS [TIP]

I dagens tip viser mobilsiden hvordan du laver kontakt-grupper, som synkroniseres på tværs af al dit Apple-grej.

Apples iPhone har siden den oprindelige introduktion i 2007 understøttet grupper i Kontakt-delen, men dengang kun ved at synkronisere emnerne over fra computeren via iTunes. 

iOS 8 - Få hele overblikket her

Da den daværende Apple-boss Steve Jobs i 2011 nedlagde den lidt udskældte MobileMe-tjeneste til fordel for iCloud, så er det herefter nu gratis og muligt for alle Apple kunder, at administrere kontakterne og grupperne hertil gnidningsfrit via iCloud og den dedikerede hjemmeside iCloud.com

Hertil spørger mange sikkert hvad man overhovedet skal bruge grupper til? Når du hurtigt skal sende en samlet mail, besked eller andet til alle familiemedlemmerne, skolekammeraterne eller andre, så er det rart og mere effektivt at kunne adskille dem fra andre kontakter. 

Bruger du desuden “Forstyr ikke” funktionen som er beskrevet yderligere i dette Tip: En tændt iPhone kan sagtens garantere total nattero, så kan du give den enkelte gruppe tilladelse til at vække dig om natten, hvis du ønsker. 

Da det af uanede årsager endnu ikke er muligt at oprette og slette grupper direkte på iOS, medmindre der bruges en app som Adresse Book Plus (koster 7 kr.), så skal vi nu besøge iCloud.com fra computeren.

- Log ind med dit Apple ID og tryk på “Kontakter”-ikonet.

- Tryk nu på (+)-ikonet nederst og vælg “ny gruppe”.

- Navngiv gruppen(eksempel vigtige) og træk de ønskede kontakter over på din nyoprettede gruppe fra "Kontakter".

Resten sker helt automatisk til din iPhone, iPad eller iPod Touch hvis du naturligvis har aktiveret “Kontakter” under: Indstillinger, iCloud.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Lars 08-07-2014 20:43:16

Fint at få den slags dagligdags-fif frem i lyset:-)
Er der et klogt hoved der ved hvor i iOS-indstillingerne man kan bede iPhone/iPad osv. om IKKE at gemme mailadresser i Kontakter= når man sender en mail (eller modtager) til/fra en mailadresse som ikke allerede er oprettet som kontaktperson - så gemmer iOS samtlige mailadresser i Kontakter, hvilket i min verden er dødirriterende.
(Og det er ligemeget hvilket type mailkonto det drejer sig om - Exchange/Gmail osv.)
Kender nogen løsningen på det (AppleCare kan ikke give mig svar på det...)

0 0
Morten Rank 11-07-2014 02:37:08

Hej Lars.

Hvis jeg forstår dig ret, så ønsker du at fjerne de mailadresser, som ikke tilhører nogen af dine kontakter og som blot popper frem, fordi du en enkelt gang har smidt en mail i den retning?

I så fald så kan du sagtens fjerne disse såkaldte "seneste"-mailadresser. Det du gør er at:
- Starte en ny mail hvor du indtaster den mail, som du vil fjerne fra systemet.
- De mailadresser som ikke er tilknyttet dine kontakter vil nu fremgå med et lille info(i)-ikon som du kan trykke på.
- Herfra kan du nederst "Fjern fra Seneste".

Håber det er svar nok.

Vh Morten Rank, mobilsiden.dk

0 0
Torben 08-07-2014 15:02:31

OG .... hvordan anvender man så en gruppe til f.eks. at sende en besked/sms ??

0 0
Morten Rank 11-07-2014 02:46:56

Hej Torben

Mig bekendt så forefindes der ingen dedikeret genvejs-knap til gruppe SMS på iOS, og da alt foregår i samtaler, så ved jeg heller ikke hvor stort behovet for det er.

For mig at se, så er der flere fordele i hurtigt at kunne adskille grupperne når kontakterne skal vælges til en sms eller mail. Så har man nemlig mulighed for hurtigt at vælge netop de familiemedlemmer der skal have sms´en eller de venner der skal modtage mailen, og derved slippe for at bladre eller søge hele kontaktbiblioteket igennem.

Vh Morten Rank, mobilsiden.dk

0 0

Om brug af cookies