Sådan sender du et postkort med mobilen [TIP]

Du kan lave dit helt eget, personlige postkort - med video - og sende det med mobilen.

Sådan sender du et postkort med mobilen [TIP]

Den årlige feriesæson er lige på trapperne, hvilket også betyder højsæson for postkort.
I stedet for at bladre postkortstativerne tynde i det udenlandske, og bøvlet med at finde lokale frimærker og den nærmeste postkasse har Postnord et interessant alternativ: det mobile postkort.

Her kan du i stedet kreere det helt personlige postkort på din smartphone og få det leveret til brevsprækken af Postnord.

Du bestemmer helt selv hvad motivet skal være, for billedet på postkortet kan du tage med mobilen eller hente fra galleriet, Instagram eller Facebook – og du og dine kære kan selv være på kortet med den personlige hilsen.

Se også:  Gør mobilen ferieklar: tjekliste til en god mobil sommer [TIP]

Du kan sende postkort i forskellige størrelser

Sådan laver du et mobilt postkort

Sådan kommer du i gang med at kreere det helt personlige postkort:

  1. Hent app’en til din iPhone eller Android-smartphone her.
  2. Tag et billede eller vælg et fra dit fotoalbum, Facebook eller Instagram
  3. Tilpas billedet ved at vælge format, størrelse, zoom, forskellige rammer, sort/hvid eller far-ve. Teksten kan printes i forskellige størrelser, skrifttyper eller farver.
  4. Skriv en hilsen, tilføj adressen og betal med dit kreditkort

Du kan endda optage en video og sende den med dit postkort. Filmklippet vises som en QR-kode på postkortets bagside som modtageren kan scanne for at se filmen.

Det koster 19 kroner at sende et mobilt postkort i A5-format, du kan dog få mængderabat ved at bestille 5, 10 eller 20 postkort på en gang. Så ryger prisen helt ned til 14 kr./stk.

App’en kræver, at din iPhone kører iOS 5.0 eller nyere, samt Android 2.2 eller nyere. Du kan også kreere dit mobile postkort via PC’en.

Klik her for at hente app’en til det mobil postkort.