Sådan slår du dråberne fra på Samsung Galaxy S III
TIP: Er du træt af "dråbe"-lyden i Galaxy S III. Læs her hvordan du skruer ned eller slår dråben fra.
Er du heldig at have modtaget den nye Samsung Galaxy S III, men er blevet træt af dråbelyden, der fremkommer hver gang man trykker på en systemfunktion?
Rolig. Der er hjælp forude, for du kan nemlig skrue ned for systemlyden, eller helt vælge at slå dråbelyden fra.
1. Du skal gå ind i telefonens indstillinger, (tryk menu – indstillinger) herinde er der en række menupunkter du kan vælge imellem.
2. Find menuen der hedder ”lyd”, og herunder ”lydstyrke”. Herefter kommer et vindue frem med en række lydindstillinger. Den nederste er den der styrer systemlydende. Ved at rykke i ”slideren” kan du skrue ned for lydniveauet.
3. Ønsker du at fjerne dråbelyden helt fra telefonen kan du gå tilbage til ”lyd” menuen, hvor du kan fjerne fluebenet i det punkt der hedder ”berøringslyde”.
En video herunder viser dig overnævnte guide, dog på engelsk.

Modtag nyhedsbrev

(15)




At vi kan finde ud af det, er ikke ensbetydende med at alle kan. Jeg har lige fået en SGS II som firmatlf, og jeg kan ved gud godt bruge disse tricks, da jeg har siddet og rodet med den i timevis for at finde ud af hvordan den fungere. Den er i hvert fald ikke halvt så brugervenlig som min iPhone!
Mht. til brugervenligheden på din SGS II så har du sikkert ret! Hvis man kommer fra et Apple produkt eller en gammel Symbian, så kan alle de indstillingsmuligheder en moderne smartphone byder på, sikkert godt virke forvirrende - du må finde en yngre kollega i firmaet der kan vise dig hvordan det virker..
Jeg føler mig nu stadig ung, og jeg har haft computer siden 1984. Så mon ikke jeg kan finde ud af en android? Den virker bare i logik som en ZX Spectrum, og som bekendt kunne den ikke særlig meget.
Nej, jeg undres over hvorfor alting skal være så svært. Du mener tydeligvis, at jo sværere en ting er, jo mere kan telefonen.
I går brugte jeg en halv time på at slå lydene fra Facebook opdateringer fra på min tlf. En stor forskel på iPhone og android skal jeg lige hilse og sige.
På iPhone går jeg bare ind i indstillinger og meddelelser (ja, det er jo logisk at det er meddelelser jeg skal ind i ikke?) og finder der alle mine programmer på min iPhone. Så kan jeg bestemmer hvordan de skal reagere, og her er der sjovt nok langt flere muligheder end på android.
På en android tlf skal jeg finde applikationen, og trykke på en fysisk knap - indtillinger, og ned og finde hvordan den skal reagere. Havde det nu bare været konsekvent for alle apps, så var det vel okay, men det er det bare ikke.
Push meddelelser er jo nærmest ikke-eksisterende, så når der sker noget på en app, så ser jeg det ikke. Jeg har godt nok slået push til, men der sker kun noget engang i mellem.
For slet ikke at tale om når jeg skal slette programmer på en android. På en iPhone holder jeg bare knappen nede så ikonet vibrere, og trykker på krydset. Ja, du kender selv den omstændige vej på en android ;)
Det virker sgu stadigvæk som om det OS er i beta.
Nope ikke svært - der er bare mange funktioner - ergo tager det lang tid....Men du kan jo bare spørge i sidens velfungerende debatforum hvis det bliver for svært for dig - Der sidder rigtig mange hjælpsomme Android-brugere der gerne hjælper ældre medborgere med problemer