Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Sæt begrænsninger med “Kids Place” på Android [TIP]

Sæt begrænsninger med “Kids Place” på Android [TIP]

Når ungerne skal spille på din Android mobil eller tablet, kan du i et snuptag give dem særlig adgang, til lige det du ønsker.

Du har sikkert mange sager på din smartphone, der under ingen omstændigheder må slettes, når ungerne skal have lov til at spille spil og lignende. Så selvom vi på Mobilsiden.dk tidligere har vist dette Tip: Vis at det er dig der bestemmer over økonomien!, så er det jo ikke ensbetydende med, at det er hvad du søger.  

Tip: Sæt “Fodlænke-funktion" på dine iOS enheder

Måske har du istedet brug for, at samle nogle apps, som børnene kan få adgang til, uden at du skal være bekymret over alt det andet indhold. På Windows Phone-enhederne kan funktionen “Børnehjørnet” hjælpe med den opgave, da den er indbygget, og kan give særlig adgang til udvalgte apps på enheden. 

Tip: Sådan beskytter du dine Android-apps med adgangskode

Det kan naturligvis også lade sig gøre på den alsidige Android platform. Derfor vil Mobilsiden idag vise opsætningen ved hjælp af app’en “Kids Place - Parental Control”(Børnenes sted - Forældre Kontrol). Den kan hentes gratis fra Google Play-butikken her.

- Når du starter app’en for første gang, skal du først acceptere app’ens betingelser, ved at trykke på “Accept”.

- Nederst kan du via knappen “Set PIN” indstille en 4 cifret pinkode. Gentag herefter pinkoden, og tryk så “Update PIN”.

- Nu skal du indtaste din mailadresse (i tilfælde af at du glemmer den førindtastede pinkode). Afslut på knappen “Continue”.

Frem kommer du 2 knapper midt på skærmen, og begge er lige vigtige.

- Når du trykker på “Lock Home Button” åbner indstillingsmulighederne som er mange. Du skal nu slå den øverste “Lock home button” til,  så dine børn ikke kan trykke sig ud af app’en senere. Du vil herefter blive guidet igennem, hvordan den aktiveres.

Herefter er øverste valgmulighed væk, og du trykker derfor på “Select Apps for Kids Place”(Vælg apps til Børnenes sted).

Nu kan du vælge de apps, som der skal være adgang til, og afslut på knappen “Done” nederst.

Så er der begrænset adgang til de valgte apps. Når ungerne er færdig med mobilen, trykker du på dør-ikonet øverst med en pil igennem. Herefter indtaster du din 4 ciftret kode, og så er din Android mobil på hjemmeskærmen som før.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies