TaskFlow – fantastisk flot opgave og tjekliste!

Her er et tip til en ret flot to-do-app til iPhone.

TaskFlow – fantastisk flot opgave og tjekliste!

For jer der har fulgt med på iPhoneCafe.dk et stykke tid, ved sikkert også at jeg værdsætter flotte interfaces i iPhone-applikationer.

Selvfølgelig skal funktionerne harmonere med det visuelle, men det skader bestemt ikke at se på noget gennemført programmering og design der hænger godt sammen!

TaskFlow er netop sådan en af slagsen, og da jeg havde hentet den og studeret de forskellige interfaces og funktioner, måtte jeg bare sige WOW!

Hvis du er bekendt med Tapbots som også forstår pointen i at lave noget lækkert der samtidig kan bruges til noget, ja så ved du hvad jeg snakker om.

TaskFlow er en virkelig unikt designet applikation, der giver dig mulighed for at visualisere dine daglige opgaver og checklister, ved at gøre det hele meget lettere.

Den har en jævn og intuitiv brugerflade, som du formentlig ikke har set før i To-Do applikationer! Anderledes udseende, fantastisk interface, smukke animationer og lyde gør opgaverne lidt mere spændende.

TaskFlow kombinerer alt hvad du behøver for at være produktiv: Checklister, opgaver, noter, påmindelser og timere, alt sammen pakket ind i et fantastisk interface.

Tilføj en ny To-Do uden besvær

Du skal bare indtaste din opgaves navn, og visualisere det med en af de mange ikoner.

Vælg mellem mere end 500 forskellige ikoner til at klassificere dine opgaver! Det er også let at flytte elementer mellem lister og frit sortere dem på den måde som du ønsker det.

Organiser dine opgaver i tjeklister og mapper, så du hurtigt kan finde det du virkelig har brug for. Opret forskellige To-Do lister og vælg unikke ikoner for hver liste til at hjælpe med at skelne mellem hver af dem.

Programmet understøtter også lokale meddelelser, så du får alarm selv om applikationen er lukket.

Alt-i-alt en applikation jeg virkelig syntes du skal tjekke ud!

Navn: TaskFlow – Visualize your workflow !
Kategori: Productivity
Pris kr. 12   Str: 8785Kb   Hent denne app i iTunes