Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Tip: Keynote-præsentationer kan styres direkte fra din iPhone

Tip: Keynote-præsentationer kan styres direkte fra din iPhone

Glem alt om håndskrevne noter til præsentation, der skal sidde lige i skabet, når du kan istedet kan bruge din iPhone.

De fleste præsentationer består ofte af uopfindsomme PowerPoint-slides og en stak håndskrevne noter, der kan få selv interessant indhold til at virke søvndyssende. 

Mobilsiden.dk er istedet klar til at vise, hvordan du kan styre det hele fra din iPhone eller iPad, og her endda få vist dine noter fra præsentationen direkte på skærmen.

Hele balladen kræver blandt andet, at du bruger Keynote-app’en, der jo er Apples svar på Microsofts Powerpoint. Du skal desuden være på samme Wifi, som enheden du ønsker at styre præsentationen fra.

Keynote er gratis til alle iOS-enheder købt efter 1. september 2013, og kan hentes her. Er du ikke ejer af nyt Apple-grej, vil app’en koste 65 kr, hvilket stadig er rimeligt for en fuldblods præsentations-app. 

Nå, lad os så komme igang.

- Du skal nu åbne din Keynote-præsentation på den enhed, som du senere vil styre.

Idag bruger vi en iPad.

- Herefter starter du samme Keynote-app’en på iPhone, og kan i øverste venstre hjørne se et lille ikon, der viser en mobil med et play-ikon foran. Tryk nu på det.

Som det nu fremgår, så kan du “bruge din iPhone som fjernbetjening til at præsentation på en Mac, iPad eller iPhone”.

- Tryk derfor "Fortsæt".

- Du skal nu tilbage på iPad’en, og trykke på værktøjer-ikonet for herefter at vælge “Præsentationsværktøjer”

- Vælg nu “Tillad fjernbetjening”.

- Nu dukker iPhone op, og du skal nu trykke “Forbind”.

- På iPad vil der nu stå en firecifret adgangskode, som i samme øjeblik dukker op på iPhone. Hvis koden er den samme på begge enheder, så kvitterer du med et tryk på “Confirm”

- Så er du helt klar til at sætte præsentationen igang. Tryk derfor "Afspil".

Nu fungerer din iPhone som fjernbetjening for Keynote-præsentationen på iPad.

I øverste del af billedet(Preview) kan du swype imellem dine "slides" og nederst se noterne som passer dertil.

Så er der vist kun tilbage at ønske held og lykke med din næste præsentation!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies