OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Tips / Tip: Kunsten at redde en våd mobil

Tip: Kunsten at redde en våd mobil

Hvad gør man, hvis der er kommet fugt i mobiltelefonen? Få nordmændenes råd med på vejen.

Telefoner og vand går ikke særlig godt i spænd, og er uheldet ude, kan man risikere, at der aldrig kommer liv i den gennemblødte mobil igen.

Det norske mobilsite amobil.no har dog lidt hjælp til mobilejere i nød. De har således samlet nogle råd til genoplivning ved vandskade, som måske kan spare en tur til reparatøren, hvis man ikke har en forsikring, der dækker.

1. Fjern batteriet

Fjern batteriet så hurtigt som mulig for at undgå kortslutning - hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Mange smartphone-ejere er således forhindret i at pille ved batteriet. Det gælder eksempelvis, hvis man ejer en Nokia N9 eller en iPhone.

SIM-kort og hukommelseskort skal også ud.

2. Fjern væske

Forsøg at tørre så meget væske som mulig væk - for eksempel med et stykke køkkenrulle. Er vandet trængt længere ind i telefonen, kan du forsøge at slynge det ud, eller eventuelt - med forsigtighed - prøve at blæse den tør, hvis du har et trykluftapparat.

3. Opvarmning

Du kan forsøge at få fugten i telefonen til at fordampe ved en opvarmning. Ifølge amobil.no kan det eksempelvis ske ved at 'bage' den i ovnen på 50 grader i nogle timer (uden batteri!).

Hvis varmen bliver for høj, kan skærmen eksempelvis dugge, og fugtproblemet bliver endnu værre. Benyt aldrig mikroovnen.

4. Tålmodighed

Det kan tage to til tre dage, før telefonen er helt tør indvending, så hav tålmodighed. Hvis telefonen ikke virker, når du sætter batteriet i efter tre døgn, så pil det ud igen og prøv igen dagen efter.

Processen kan hjælpes på vej ved at placere mobilen i noget, der suger fugten til sig - eksempelvis ris.

5. Back-up

Sørg for at tage en back-up af dine data, hvis det lykkes at få gang i mobilen igen. Så er du sikker på, at dine ting er i god behold, såfremt telefonen kort tid efter genoplivningen alligevel skulle kradse af.


Hvilke erfaringer har I gjort jer med vand og mobiltelefoner?
Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Emner:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Tip: Kunsten at redde en våd mobil
Allan - Det kan tage noget længere end 2-3 dage
Jeg havde en Nokia 6700 slide, der havde været en tur i vaskemaskinen (en hel tur :-( ). Den virkede ikke bagefter og heller ikke efter 2-3 dages tørring. Heller ikke efter et par ugers tørring. Så jeg havde egentlig afskrevet den, men prøvede den så efter ca. et halvt år og så virkede den pludseligt upåklageligt :-) Og den bliver nu igen brugt dagligt uden problemer.
11-11-2011 10:05:47
Besvar  -  Anmeld
Andreas - Solen
Jeg tabte min Sony Ericsson Xperia X10 i min søster børnebassin i sommerferien, lod den ligge ca. 2-3 timer med batteriet ude på et håndklæde i solen, fungere fint nu.
11-11-2011 10:26:23
Besvar  -  Anmeld
Morten - Den skal ikke tørres hurtigst muligt...
Pil batteriet ud hurtigst muligt. lad den ligge i vand mens du kører til et værskted med den.
Problemet opstår hyppigst når vandet tører ind og herved ødelægger printet.

lad en proffecionel skille telefonen ad mens den stadig er våd og lad ham tøre den af indvendigt...

hvis det er en tekniker der ved hvad han laver kigger han ikke mærkeligt på dig hvis du kommer med en spand vand med en mobil i.
11-11-2011 10:32:18
Besvar  -  Anmeld
Thomas Kristensen - Re: Den skal ikke tørres hurtigst muligt...
Jeg har reddet 2 telefoner fra døden
Begge blev våde af drinks, begge gange var der en fuld idiot der tabte sin drinks ud over min telefon

Jeg tog hurtigt batteriet ud, skilte de løse dele ad
Tørede mobilen godt af
Lagde telefonen på ratiatoren

2-3 timer efter, så virkede telefonen som om intet var sket :)

Så mit råd er altid, læg din elektronik på radiatoren )
11-11-2011 11:00:45
Besvar  -  Anmeld
Smith - Skyl den
Jeg tabte min Nokia telefon i toilettet lige efter jeg havde tisset (og inden jeg havde skyllet ud ...) - Jeg skilte den ad og skyllede den grundigt under vandhanen, hvorefter jeg tørrede den med papir og slyngmetoden - og så ind på radiatoren med den. -> Den virkede fint da jeg et par timer efter samlede den ign.
11-11-2011 11:21:50
Besvar  -  Anmeld
Søren - Re: Skyl den
Men hvordan lugtede den? ;)
11-11-2011 14:18:01
Besvar  -  Anmeld
Smith - Re: Skyl den
Den lugtede heldigvis slet ikke (af urin ihvertfald :-)
11-11-2011 15:03:31
Besvar  -  Anmeld
Peder Alipio Thurøe - Efter pungt1. og 2.
Skal du lægge den 5 minutter i husholdnings sprit(tlf.skal være helt dækket af sprit) så tager du den op og ryster spritten ud og lader den så ligge ved en radiator eller på et gulv med gulvvarme og efter et par dage skulle du kunne sætte batteriet i igen og vupti så virker den.Jeg har set en tlf ligge på 2m hav vand og blev fisket op efter 20-30 min i vandet og min omtalte metode blev taget i brug og den virker den dag i dag,,,,,så prøv det kan da ikke skade!!!
11-11-2011 11:31:33
Besvar  -  Anmeld
Rallerbabz - Re: Efter pungt1. og 2.
Og dog, det kan ogs forværre chancen.

Jeg siger ikke din idé ikke er god, det kan sagtens være at den er god men det kan jo også være at det er skidt.

Personligt tror jeg at det har noget at gøre med om det er i saltvand den har ligget og så tror jeg sprit måske er en god idé, da salten tørre ind og ødelægger telefonen

Rigtig fed artikel, tak for det! Gad godt at se en detaljeret guide med hvad der rent faktisk er bedst, i diverse tilfælde.
11-11-2011 11:55:40
Besvar  -  Anmeld
Peder Alipio Thurøe - Re: Efter punkt 1. og 2.
JA,DU HAR NOK RET,JER HAR JO IKKE PRØVER AT TABE MIN TLF I LOKUMMET,MEN I SALT HAV VAND HAR JEG SET AT DET VIRKER.MEN ER DEN SMURT IND I LORT OG PIS KAND DET JO NOK IKKE SKADE AT GI DEN EN GANG SPRIT HA HA HA ...JA UDEMÆRKET ARTIKEL
11-11-2011 12:22:45
Besvar  -  Anmeld
BonBon - Re: Efter punkt 1. og 2.
Så gik din computer lige i stykker? du kan sikkert købe et tastatur uden Caps lock. Det gavner dig og os andre..
14-11-2011 16:17:55
Besvar  -  Anmeld
Kokomo - Re: Efter punkt 1. og 2.
Et grammatik kursus ville heller ikke skade
14-11-2011 18:32:03
Besvar  -  Anmeld
Peder Alipio Thurøe - Re: Efter punkt 1. og 2.
TAK FOR SANGEN.....bonbon og rasmus
14-11-2011 19:38:17
Besvar  -  Anmeld
Jeppe Andersen - Ris
Ris suger godt :) men pas på ris melen :)

Det gjorde jeg med en iPhone 3GS - fungere vidst fint :)
11-11-2011 12:11:04
Besvar  -  Anmeld
Lars Hansen - hvede mel
Så længe man ikke bruger hvede mel...;-)
11-11-2011 13:02:58
Besvar  -  Anmeld
Sharbo - Vask ved 60 grader 1400 omdrejninger
Min Wildfire var næsten ny, da min kæreste kom til at tage den med i en vask ved 60 grader og slyngning ved 1400 omdrejninger.
Jeg skyndte mig at pille alt fra hinanden, lagde det i vores udestue, hvor temperaturen på det tidspunkt nemt kom op på 40 grader og mere, hvis vi holdt døre og vinduer lukkede. Næste dag virkede alt som før. Det er nu mere end et halvt år siden :-)
11-11-2011 15:17:49
Besvar  -  Anmeld
Jesper Vejle Kristensen - Re: Vask ved 60 grader 1400 omdrejninger
Da min kæreste kom til???
Er du sikker på at det ikke var dig der kom til at glemme at tage den op af lommen inden tøjet røg til vask?
15-11-2011 14:33:28
Besvar  -  Anmeld
Kokomo - ...
Jeg tabte min ude i regnvejr. Lagde den på radiatoren, men ved for høj temperatur, så skærmen duggede. ventede nogen dage, så virkede den. nogen dage efter virkede skærmen ikke. den havde grønt flimmer, som langsomt begyndte at lyse op. så er den vel helt ødelagt ?
12-11-2011 16:52:59
Besvar  -  Anmeld
Alfix - TIPPET over alle TIPS!
Det bedste tip er:

1: Fjern Batteriet
2: Pust vaeske vaek, toer det ikke vaek.
3: LAEG DEN I EN SKAAL MED RIS (UKOGTE SAAKLART)over en nat.

Problem loest. Jeg har reddet flere mobiler, mp3'er og et saet hoeretelefoner saadan.

En HTC desire der roeg i toilettet og blippede... Freakede helt... Efter en tur i RIS.... bam og den virker igen!
18-11-2011 10:53:00
Besvar  -  Anmeld
Denise - Tabte min mobil en Drink
Jeg tabte min Nokia Xpress Music i en drink en aften hvor jeg var rimelig fuld. jeg har taget batteriet og Simkortet.. Det gjorde jeg med det samme, og nu har den lagt på mit skrivebord o 2 dage. Men den virker stadig ikke. Hvad skal jeg gøre.
19-11-2011 13:54:29
Besvar  -  Anmeld
Rallerbabz - Re: Tabte min mobil en Drink
prøv evt. at vaske den i en balje, og tør den derefter af, læg den i en skål med ris tæt ved en radiator så den holdes nogenlunde lun.
19-11-2011 14:06:01
Besvar  -  Anmeld
Denise - Re: Tabte min mobil en Drink
er sat igang... hvor længe skal den stå i det ris?
19-11-2011 22:44:45
Besvar  -  Anmeld
Rallerbabz - Re: Tabte min mobil en Drink
Et par dage burde være rigeligt :-)
19-11-2011 23:32:02
Besvar  -  Anmeld
Rallerbabz - Re: Tabte min mobil en Drink
Husk at skil den af og læg delene derned, og ikke telefonen i samlet tilstand. Der skal gerne komme så meget luft ind over det hele som muligt.
19-11-2011 23:42:39
Besvar  -  Anmeld
Rallerbabz - Re: Tabte min mobil en Drink
Husk at skil den af og læg delene derned, og ikke telefonen i samlet tilstand. Der skal gerne komme så meget luft ind over det hele som muligt.
19-11-2011 23:42:46
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år