Tip: Sådan beskyttes dine billeder og sms’er på mobilen

Bliver mobilen væk kan du slette alt indhold med en enkelt sms. Læs her hvordan.

Tip: Sådan beskyttes dine billeder og sms’er på mobilen

Ingen elektronisk enhed indeholder flere personlige oplysninger end mobiltelefonen. Alligevel tænker vi sjældent på, hvad andre kan afsløre om vores liv, hvis mobilen havner i de forkerte hænder.

Løsningen er, at installere et sikkerhedsprogram på mobilen, hvilket er forholdsvist let og billigt. Sådanne programmer har tidligere været forbeholdt store virksomheder, men privatmarkedet begynder nu at komme med.

Indtil videre, er kun de mest avancerede mobiltelefoner understøttet, men det forventes, at også billigere og mindre avancerede telefoner kommer med på listen.

Nokia-telefoner kan beskyttes med F-Secure Mobile Security, mens Windows Mobile-baserede enheder skal have programmet Kaspersky Mobile Security.

Lås mobilen med en sms

Der kræves ingen tekniske forudsætninger, for at få glæde af beskyttelsen, og mulighederne er interessante for de fleste.

Bliver mobilen væk, enten fordi den forlægges i en bus eller taxa, eller fordi den bliver stjålet, kan sikkerhedskoden aktiveres blot ved at sende en sms til mobilen.

Sms’en, som skal indeholde en særlig sikkerhedskode, kan afsendes fra hvilken som helst mobil. Så snart mobilen modtager denne særlige besked, aktiveres sikkerhedskoden. Selvom mobilen genstartes eller simkortet udskiftes, vil sikkerhedskoden fortsat beskytte enheden.

Slet alle data

Indeholder mobilen data, som under ingen omstændigheder må ende i andres hænder, kan alle data slettes totalt. Fremgangsmåden ligner den fra låsekoden, blot med en anden kommando.

Som en ekstra bonus indeholder sikkerhedsprogrammet fra Kaspersky Laps også overvågning af simkortet. Skiftes der simkort, sendes der automatisk en besked til et nummer, mobilejeren har foruddefineret, med oplysninger om det nye simkorts telefonnummer.

Beskyttelse mod virus

Mobiltelefonerne er stadig ikke i risikozonen med hensyn til virus og hackerangreb. Men i takt med telefonerne bliver mere avancerede, stiger risikoen.

Både F-Secure Mobile Security og Kaspersky Mobile Security giver også beskyttelse mod denne, forholdsvis lille, risiko.

F-Secure Mobile Security koster 39,95 €, mens Kaspersky Mobile Security ligger på 29,95 €.

Læs også
Tip: Fem råd til mere sikker mobil

Fortsættelse:

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 29/1/2009 publicerede vi en opfølgning med et indlæg med tematikken Pas på mobilen ikke bliver kold – Den næste artikel om emnet finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Mobiltelefon” finder du her..