Tip: Sådan får du grafiske smileys på din Nokia

Grafiske smileys på Nokias S60-modeller. Hvordan? Vi fortæller hvordan...

Tip: Sådan får du grafiske smileys på din Nokia

Nokias telefoner med styresystemet S60 lider af en underlig "sygdom" som gør, at telefonen ikke understøtter grafiske smileys.

Blandt andet N73, N80, N95, E65, 6290 og 6110 Navigator er berørt af dette problem.

Brugere af disse telefoner er normalt henvist til at lave gammeldags tekstbaserede udgaver – f.eks. 🙂

Men nu er der håb.

A-sms, artikelfoto

Løsningen hedder A-SMS

Et lille program, ved navn A-SMS, kommer Nokia-ejerne til undsætning. Programmet gør det muligt at se de smileys der modtages, samt selv selv at sende beskeder med de søde hoveder.

Som en ekstra feature har A-SMS også animationer, som ligner dem, der kendes fra Live Messenger. Det kræver dog, at modtageren også har A-SMS installeret.

Programmet downloades fra nettet, og overføres til telefonen via Bluetooth eller kabel.

Mobilsiden.dk har testet programmet og kan bekræfte det fungerer absolut forrygende. Eneste ulempe er, at der menupunktet "Animated message" skal vælges, når du vil skrive beskeder med de små ansigter.

A-SMS kan prøves gratis i to dage. Prisen er 9,99 $. Den lave dollarkurs betyder en pris på godt 50 danske kroner.

Download: myasms.net (klik her)

Blandt andet følgende modeller er understøttet: Nokia 5500 Sports, 5700 Xpress Music, 6290, N71, N73, N76, N80, N81, N93, N95, E50, E60, E61, E65, E70.