Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Tip: Sæt “Fodlænke-funktion" på dine iOS enheder

Tip: Sæt “Fodlænke-funktion" på dine iOS enheder

Når du gerne vil sikre, at uvedkommende ikke snager rundt i dit privatliv, kan funktion på iOS-enhederne give dig ro i sindet.

For nyligt viste vi her på Mobilsiden.dk, hvordan man sikrer sig, at enhederne spørger efter adgangskode ved køb af apps. På den måde ender du ikke, som offer for de farlige “in-app” køb, der kan tappe enhver lønkonto. 

Det er dog ikke kun kreditkortet, som vi skal holde øje med. Hele vores privatliv, med Facebook, mails, beskeder og lignende er frit tilgængelig, hvis altså ikke uvedkommende er bremset af den kode til låseskærmen, som du forhåbenlig gør brug af. 

Mobilsiden.dk er derfor klar med et særligt iOS-tip, der giver dig fuld kontrol over skærmen, og desuden mulighed for at låse betjeningen fast i en selvvalgt app. Funktionen hedder “Forenklet adgang” så lad os bare komme igang. Idag viser vi funktionen fra en iPad.

Gå derfor nu i: Indstillinger, Generelt, Tilgængelighed og vælg “Forenklet adgang” 

- Slå nu “Forenklet adgang” til.

- Du skal nu “Indstil adgangskode” der blot er en firecifret kode, som giver dig den fulde kontrol.

- Herefter skal du sikre at “Tilgængelighedsgenvej” er slået til. Det er nemlig den genvejs-menu, som kommer frem, når du trykker tre gange på knappen “HJEM”. 

Så er vi klar! 

Idag lader vi som om, at du skal holde en fest, og du vil i den anledning sikre dig, at der kun er adgang til Spotify-app’en, som skal spille op til dans.

Når du har åbnet app’en skal du trykke 3 gange på knappen “HJEM” for at aktivere funktionen.

Når du, i selve app'en, trykker én gang på knappen for at komme ud, vil der stå “Forenklet adgang er slået til. Klik tre gange på Hjem for at afslutte”. 

Derfor prøver vi lige at klikke tre gange som anbefalet. Du skal nu indtaste adgangskoden som vi tidligere valgte.

Så er vi ved overblikket for funktionen “Forenklet adgang” (se billedet herover). 

Øverst vil du til enhver tid kunne “Afslut” og “Genoptag” funktionen.

Nederst kan du selv definere om “Hardware” knapperne skal være aktive eller om iPad’ens skærm må reagere på “Rør”(altså at du rører ved skærmen) og “Bevægelse”(rotation).

Lige under app-billedet står der “Tegn cirkler om de områder på skærmen, som du vil slå fra”. Det betyder at du kan bestemme, om der er er områder i app’en, som skal deaktiveres. Det kunne være særlige knapper for indstillinger eller andet, som du ikke ønsker pillet ved.

Når du tegner en cirkel vil iOS genkende softwaren bag, og overdække det valgte område med et gråt felt, som du kan justere eller helt fjerne. 

Når du har lavet de ønskede tilpasninger, kan du returnere til app’en ved et tryk på “Genoptag”

Så skulle du vist også være sikret med både "livrem og seler". 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies