Mobilsiden.dk  /   Tips  /   TIP: Taxa bestilling - så let er det

TIP: Taxa bestilling - så let er det

Skal du bruge en taxa her og nu, eller bare en til senere? Så er Click A Taxi løsningen.

Skal du ofte bruge en taxa fra en by du ikke kender så godt, eller er du træt af at sidde i telefon-kø hos det lokale taxaselskab, så er der en fantastisk løsning nemlig applikationen Click A Taxi.

Click A Taxi er en dansk udviklet applikation til smartphones som tilbyder, på en let og overskuelig måde, at bestille en taxi her og nu, eller til senere afhentning.

Med applikationen bruges telefonens interne GPS-antenne eller netværksantenne til at lokalisere din position, helt ned til den præcise adresse. Det betyder også, at taxaen kommer det rette sted selvom promillen er så høj du ikke kan huske husnummer osv.

Sidder man indenfor eller har dårlig GPS eller netværksforbindelse er det også muligt manuelt at taste adressen ind, og med få tryk er taxaen bestilt.

Let at komme i gang i flere lande

Efter man har hentet applikationen bliver man budt på en simpel lille guide der fortæller præcis hvordan applikationen virker.

Så bruger du taxaen i ny og næ, er forretningsrejsende eller blot en turist på farten i Skandinavien, Storbritannien, Irland, Østrig, Schweiz eller Spanien så virker Click A Taxi på en nem og ganske gratis måde.

Applikationen kan gratis hentes til Android via Google Play, iOS via App Store eller Windows Phone via Windows Phone Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kongand 08-11-2012 17:06:02

Kunne være meget smart, hvis I lige smed ind i artiklen, at den kun "Virker i byer med 50.000+ indbyggere". Begrænser alligevel brugen en del rundt om i det danske land...

0 0
Bjarke Hansen 10-11-2012 18:51:23

Ja jeg tænkte med det samme, hvilke taxaselskaber samarbejdes der med osv??? Der står på det reklamebillede "gratis at downloade, gratis at bruge" hvad er det for noget sludder... Ja selvfølgelig er det gratis at bruge.. Taxaselskaberne er da glade for kunder i butikken, og click a taxa for helt sikkert en form for betaling.... Det er da i hvertfald ikke gratis at BRUGE... Hvis man er et sted i Danmark, har man så også mulighed for at vælge hvilket taxaselskab man vil benytte osv????? Det med at der er begrænsninger i størrelsen på byen hænger jo nok sammen med hvilke taxaselskaber der samarbejdes med.. Det står der ikke en skid om.

0 0
Jacob Smidt 09-11-2012 10:14:02

Hej Kongand.

Tak for din kommentar :)

Hvor står der at de 50.000+ det er gældende i Danmark?

Jeg har brugt den i byer med under 100 indbyggere, uden problemer, og så vidt jeg ved gælder de 50.000+ kun i udlandet, desuden har Click A Taxi selv læst artiklen, og har ikke nævnt fejlindhold?

0 0
Kongand 09-11-2012 12:09:28

Ja ok, det står der ikke direkte, så det er måske hvordan man læser det?
Her er beskrivelsen:

★ Virker i hele Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Spanien
★ Årets App: Beep 2011. T3: ”Aldrig har det været nemmere at bestille en taxi.”
★ Kun udvalgte taxiselskaber: sikker rejse- og pris
★ Live opdateringer om status på din taxi
★ Virker i byer med 50.000+ indbyggere

Så det er måske bare uheldigt skrevet, når de starter med at skrive "hele Danmark, Norge, Sverige..." og efterfølgende skriver "Virker i byer med 50.000+ indbyggere".

Der skulle måske være en lidt mere præcis beskrivelse :)

Men er det "kun" i udlandet de 50.000+ gælder, så er det jo bare lækkert.

0 0
Jacob Smidt 09-11-2012 12:12:40

Kongand:

Ifølge mine oplysninger så er der hvert fald fuld funktionalitet i applikationen herhjemme :)

God weekend :)

0 0
Exert 09-11-2012 11:19:54

Hmmm da jeg læste den her artikel, synes jeg godt nok, der var meget salgstale over den. Når du så skriver at Click A Taxi har gennemlæst den inden publicering, ringer alarmklokkerne hos mig. Der kan være grund til at firmaer eller personer, skal have artikler til gennemlæsning, men jeg kan ikke se noget som helst i denne artikel, der vil kræve en gennemlæsning.

Det er helt normalt i visse medier, diverse gratis magasiner f.eks., at man sælger artikler til firmaer. Jeg har forståelse for at det kan være svært at tjene penge på en side som Mobilsiden, men bare for gennemsigtighedens skyld vil jeg tillade mig at stille et frækt spørgsmål. Har Click A Taxi betalt for denne artikel?

0 0
Jacob Smidt 09-11-2012 12:11:29

Hej Exert.

Tak for din kommentar.

Nej Click A Taxi har ikke haft denne artikel til gennemlæsning, og det er absolut heller ikke blevet skrevet nogen steder.

Jeg gjorde Kongand opmærksom på at en person fra firmaet havde læst artiklen, men det er sket fordi at vedkommene har set mig linke til den på min Twitter profil, altså er den først blevet læst efter den er blevet publiceret.

Jeg må her gøre MEGET KLART udtryk for at vi på Mobilsiden.dk IKKE tager imod penge for artikler, og vi forholder os kritiske overfor de pressemeddelelser osv. der bliver tilsendt os.

Denne artikel er udarbejdet efter egen idé da jeg ofte har brugt Click A Taxi og syntes jeg ville dele den med vores brugere her på siden, ikke mere ikke mindre :)

At du tolker min glæde over denne applikation som at vi "sælger et produkt", det er jeg ked af at høre, da min mening med artiklen blot er at gøre andre opmærksom på funktionaliteten og brugervenligheden ved at anvende den..

God weekend :)

0 0
Moiz 09-11-2012 20:05:30

Og god weekend til dig også.

0 0
Moiz 09-11-2012 20:05:03

Jacob, nu skal jeg lege detektiv, men en hurtig søgning efter "Click a Taxi" her på siden gav 5 resultater, hvor af 4 af dem var fra i år.

Det lugter langt væk af reklame.

Jeg havde tænkt mig at sige, at det havde jeg ikke noget imod, men efter at jeg har tænkt lidt over det er det da langt ude.

I skal da som et mobil site kunne komme med ordentlige anmeldelser af apps, såvel som smatphones og tablets.

I mine øjne har i slet ikke det professionelle niveau som andre engelske tech sider (Pocketnow, Engadget osv.

Den eneste grund til at jeg følger dette site er at jeg gerne vil være opdateret på danske tech nyheder.

Nu ved jeg at jeg kører emnet op, som om det var en skudepisode.
Men jeg har længe haft lyst til at give min mening om dette site.

Jeg håber da at i tænker over hvad jeg skriver. Det på ingen måde et hate brev.
Jeg tigger og ber jer blot om at tage jer sammen og hæve jeres niveau.

0 0
Exert 09-11-2012 12:31:20

Godt at høre.

Ja din artikel lyder meget som en pressemeddelelse direkte fra Click A Taxi. Jeg ved ikke helt hvordan man kommer uden om det, men personligt ville jeg forestrække en anmeldelse/sammenligning af danske Taxi-apps. Det vil virke mere troværdig.

God weekend!

0 0

Om brug af cookies