Tip: Udnyt din smartphones falkeblik

Det kan være svært, at få øje på ordet man søger ved browsing på nettet, men det kan mobilen dog snildt hjælpe med.

Tip: Udnyt din smartphones falkeblik

Vi bruger i stigende grad mobilen, når vi er på jagt efter noget særligt på nettet. Det kan dog være udfordrende, at danne sig et overblik over hjemmesider på de små mobilskærme. 

Det får også mange smartphone-brugere til at starte fra en ende af, og søge siden tom for det ord, som man var på udkig efter. Det kan være en både langsom og uoverskuelig proces. 

Mobilerne kan sagtens udpege ordene for dig. Netop derfor har Mobilsiden.dk samlet guiden, der viser hvordan du søger efter ord på hjemmesider, så du i rygende fart har fundet lige det du var på udkig efter. 

Apple iOS 
Safari, som er internet-browseren på Apples iOS-enheder, kan hurtigt hjælpe dig med at fremhæve ord på hjemmesider. 

Lad os se om ordet “Apple” findes på Mobilsiden.dk som vi åbner på normal vis. Herefter skal du: 

– Trykke på adressefeltet øverst, og slet det indtastede, ved at trykke (x)

– Indtast nu “apple” og scroll ned til du ser linjen “På denne side (… resultater)” 

– Tryk nu “Find apple“, hvorefter Safari viser dig de steder på siden, hvor ordet fremgår. 

– Du kan bruge piltasterne til at springe frem og tilbage i søgeresultaterne. Når du har fundet hvad du søgte, trykker du “OK” nederst i højre hjørne.

Google Android 
På Android systemet er det ikke meget anderledes. Åben derfor browseren og hop ind på Mobilsiden.dk, så vi kan se om ordet “Android” dukker op derinde. Du skal nu:

– Trykke på ikonet med 3 prikker(lodret) for yderligere muligheder. Vælg så “Find på siden”. 

– Indtast nu “Android” og se hvordan browseren let markerer de steder, hvor ordet fremgår.

– Du kan bruge piltasterne til at springe frem og tilbage i søgeresultaterne. Når du har fundet hvad du søgte, trykker du enten på fluebenet eller på PIL TILBAGE (der er en fysisk eller touch-knap under displayet)

Windows Phone 
På Windows Phone er fremgangsmåden nærmest identisk med den på Android-systemet. Åben Internet Explorer på Mobilsiden.dk, så vi kan få tjecket sitet for relevante nyheder. Du skal nu:

– Trykke på ikonet med 3 prikker(vandret) for yderligere muligheder.

– Vælg så “find på side”

– Indtast nu “Windows Phone”, og se hvordan browseren let markerer de steder hvor ordet fremgår.

– Du kan bruge piltasterne til at springe frem og tilbage i søgeresultaterne. Når du har fundet hvad du søgte, trykker du PIL TILBAGE (der er en fysisk eller touch-knap under diplayet).

Det skulle meget gerne kunne spare dig for unødig brug af tid og generel forvirring, når du næste gang er på jagt. 

Mere nyt om emnet

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 17/12/2013 fik historien nye ben at gå på med en artikel der omhandler Mobilsiden kårer: Årets smarteste feature – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.