Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Tips til fire gratis mobilspil

Tips til fire gratis mobilspil

Keder du dig? Her er gratis spil til hhv. iPhone, Android, Sony Ericsson og Nokia.

Mobilsiden.dk har kigget nogle gratis simple spil, til de forskellige mobiltelefoner.

Så er der i hvert fald et par tips til hvordan du kan fordrive tiden,  enten hvis du venter i bussen, eller lige har en lille stund hvor tiden er lang.

Du kan herunder se vores forslag til iPhone, Sony Ericsson, Android og Nokia.

Traffic Rush til iPhone
Traffic Rush til iPhone

iPhone: Traffic Rush

Traffic Rush er et meget simpelt spil, som i sin enkelthed går ud på, at bilerne skal passerer krydset uden at køre ind i hinanden.

Jo længere man når i spillet, jo hurtigere kommer bilerne, lastbilerne og motorcyklerne - både i hastighed og hyppighed.

Ønsker man at stoppe en kollision - så skal man trykke på det pågældende køretøj,  ønsker man f.eks. en bil skal køre hurtigere, så skal man ligeledes køre fingeren over bilen, i den retning den skal køre.

Traffic Rush kan hentes gratis i App Store.

QuadraPOP på Sony Ericsson
QuadraPOP på Sony Ericsson

Sony Ericsson: Quadrapop

Dette er et traditionelt spil, som har været med på rigtig mange Sony Ericsson telefoner som standard.

Spillet er god underholdning, og kan man lide Tetris, vil man også elske dette spil.

Spillet kan hentes gratis på Sony Ericssons hjemmeside - og det kan endda også spilles på deres hjemmeside.

My Paper Plane på Android
My Paper Plane på Android

Android: My Paper Plane

Et simpelt 3D-baseret spil til Android-mobiler (fx HTC Desire og Sony Ericsson Xperia X10) som går ud på, at man skal styre en papirflyer.

Betjeningen sker ved at vippe telefonen.

Ved hver "brik" der samles op, stiger højden på flyveren. Samler du ikke brikker nok, daler højden og spillet er slut.

My Paper Plane hentes på mobilen via Android Market.

Nokia: Bubble Town

En klassiker indenfor spil som findes i mange forskellige versioner.

I Bubble Town for Nokia skal der skydes med en kanon og få farverne til at passe. Altså lidt ligesom Tetris.

Det kræver ikke nogen særlig "tanke-virksomhed" at spille dette spil. Det er rent tidsfordriv.

Bubble Town hentes direkte på mobilen via Ovi Market.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies