Tving dig selv ud af dynen med denne app [TIP]

Det kan godt være svært at komme afsted om morgenen, men denne app kan være en god, men irriterende hjælp

Tving dig selv ud af dynen med denne app [TIP]

Det er mandag morgen, og du føler dig ikke helt udhvilet, når du slår alarmen fra. Derfor falder du i søvn igen. Det er nok sket for en del, men det er der råd for, for eksempel med appen Alarmy, som også kaldes ‘sleep if you can’.

Det specielle ved Alarmy er, at den kan indstilles til kun at blive slået fra, hvis du tager et billede magen til det, du har valgt. 

Det betyder altså, at hvis du tager et billede af vasken på badeværelset med tandbørsten, så slukker den først, når du går derud om morgenen og tager et billede magen til.

Så er du altså tvunget til at komme ud af fjerene for at få lidt ro for dette vækkeur.

Alarmen kan hentes både til Android, hvor den er gratis (en pro-version kan hentes uden reklamer) og så til iOS, hvor den koster 13 kroner.