Undgå dyr mobilregning under rejsen med disse apps [TIP]

Slip for skyhøje mobilregninger fra sommerens rejser med disse apps skabt til at fungere i offlinetilstand.

Undgå dyr mobilregning under rejsen med disse apps [TIP]

Du kender det garanteret: Frygten for at ende med en skræmmende høj mobilregning, og som resultat af dette har du smartphonen slukket eller i flytilstand under hele ferien uden at have gavn af den på nogen måde.

Læs også: 3 udvider med gratis roaming til 5 rejsemål sydpå

Men sådan behøver det ikke at være. Der findes mange apps til de forskellige platforme, som løser netop dette problem og gør din smartphone brugbar på ferien, selv om du ikke har nogen internetforbindelse. Mobilsiden.dk tager her et kig på dem, du ikke må gå glip af, inden startskuddet for sommerferiens mange rejser lyder.

Offlineapp til rejse

Musik: Play Musik og Spotify

Musik afspilles i højere grad gennem streaming, mens lokale musikfiler på mobilen er noget, man brugte for længe siden, vil mange mene. Derfor betyder det også ofte, at du må undvære dine yndlingssange på ferien, men der er heldigvis hjælp at hente.

Læs også: Musik med Google er nu i Danmark

I Googles egen musiktjeneste, Play Musik, kan du downloade alle dine afspilningslister til offlinebrug. Som alternativ til abonnementsordningen i Play Musik kan du gratis selv uploade dit musikkatalog til Google fra en computer, så du kan streame musikken og downloade det til offlinebrug, når det er nødvendigt.

Download Play Musik i Google Play og i App Store.

Hvis du er en af de mange abonnenter på Spotify-musiktjenesten kan du også tage musikken med på vejen, selv om du er ude at rejse. Som med Play Musik skal du blot vælge en afspilningsliste og gøre den tilgængelig offline, mens du har en internetforbindelse. Derefter skal du vælge “offline mode”, og så er du kørende med musik til rejsen.

Download Spotify i Google Play og i App Store.

Offlineapp til rejse

Navigation: Google Maps og HERE Maps

Et kort over rejsemål er for de fleste særdeles nyttigt og ikke mindst en nødvendighed. Her kræver de forskellige kortapps til smartphonen også internet som udgangspunkt, men der er et par små tricks.

I Google Maps kan du i søgefeltet skrive “OK Maps” for at aktivere offlinebrug af et mindre område af kortet. Det er dog ikke holdbart i længden, og det er Google klar over.

Ved Google I/O-eventen offentliggjorde Google en rigtig offlinetilstand i korttjenesten, men om det gælder hele lande er endnu uvist.

Download Google Maps i Google Play og i App Store.

Heldigvis findes HERE Maps fra Nokia, som klarer den opgave væsentligt bedre på nuværende tidspunkt. Hele appen er centreret omkring offlinetilstanden. Du downloader de lande og/eller kontinenter, du skal bruge på forhånd, og når du ikke har nogen internetforbindelse, virker både GPS og stemmeføring stadig fuldstændig som normalt.

Det gør HERE Maps til en fuldstændig afløser til de traditionelle GPS’er og er et absolut must til ferien.

Download HERE Maps i Google Play, i Windows Store og i App Store.

Offlineapp til rejse

Guides: Triposo

Med Triposo kommer du aldrig i tvivl om, hvad der er værd at besøge i den by, du opholder dig i. Inden du tager af sted indtaster du dit rejsemål, og på få sekunder downloader den nyttige informationer fra Wikipedia, Open Street Maps, Tourist Eye, Yelp og mange andre sider for at skabe en fyldestgørende rejseguide.

Du får i en overskuelig oversigt vist over alt fra seværdigheder og spisesteder til hoteller og butikker. Du kan endda få vist det hele på et kort og få anvisninger dertil med GPS, som ikke kræver internet.

Med Triposo får du mulighed for at udforske langt flere steder og på en langt mere effektiv måde end hidtil.

Download Triposo i Google Play og i App Store.

Offlineapp til rejse

Valutaberegner: XE Currency

Du kommer uden tvivl også til at handle med udenlandske valutaer under sommerferiens rejser, og i stedet for at regne på slump kan du bruge XE Currency til at omregne en valuta til op til 10 andre på en gang – igen helt uden internet.

Læs også: Gør bilferien lidt sjovere med disse fem apps

Appen henter nemlig kurserne ned på forhånd, så den er i stand til at konvertere euro til danske kroner og de mange andre kombinationer, der findes.

Download XE Currency i Google Play, i Windows Phone Store og i App Store.

Offlineapp til rejse

Oversættelse: Google Oversæt

Hvis et andet sprog kan være vanskeligt for dig under rejsen, kan Google Oversæt komme dig til undsætning. Med Google Oversæt kan du downloade over 50 forskellige sprog – heriblandt dansk – til offlinebrug.

Med kameraet kan du tage billeder af eksempelvis byskilte og markere teksten, som du vil have oversat til dansk. Med de større sprog kan du få direkte oversættelse af ordene, mens du peger kameraet over på noget tekst.

Læs også: Google Translate: Gør din rejse forståelig [TIP]

Den anden funktion i Google Oversæt er særlig brugbar. I den kan du vælge eksempelvis dansk og spansk og aktivere en lyttefunktion, således at du kan snakke dansk. Først registrerer Google Oversæt, hvad du siger, som oversættes til spansk på tekst og afspilles. Derefter aktiveres lyttefunktionen igen, sådan at du nemt kan føre en samtale med en, der ikke kan snakke engelsk – alt sammen uden internetgang igen.

Download Google Oversæt i Google Play og i App Store.

Har du selv nogle apps, du trofast tager med dig, når du er uden for landets grænser og ingen internetadgang har? Del gerne dine erfaringer i en kommentar herunder.

Mere til stoffet

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. mobilsiden fulgte op på sagen. 20/5/2015 gik vi videre og publicerede en artikel der belyste emnet Denon HEOS 1: En multirumshøjttaler du kan tage medKlik her for den efterfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet her.