Undgå overraskelser: Ti tips til mobilbrug på ferierejsen

Vi har samlet ti tips, der gør din mobil klar til ferien. Læs her, hvordan du passer bedst på mobilen og sparer penge på mobilregningen.

Undgå overraskelser: Ti tips til mobilbrug på ferierejsen

Når du skal på ferie i udlandet, skal mobilen ikke bruges som hjemme i Danmark.

Priserne uden for grænserne er markant anderledes, derfor skal du tage dine forholdsregler, så du ikke kommer hjem til en grim mobilregning.

Se her, hvad du skal vide, inden du tager mobilen med på ferie.

1. Opkald i udlandet

Hvis du tager mobilen med over grænsen skal du være opmærksom på, at du kommer til at betale både for de opkald du foretager, og dem du modtager.

Det er dog stadig billigere, at modtage opkald end at foretage dem.

Huskereglen er, at dem der ringer til dig fra Danmark betaler til og med grænsen, og så betaler du selv fra grænsen, og hen til hvor du befinder dig.

2. SMS i udlandet

Det koster ikke noget, at modtage en SMS i udlandet. Det koster noget at sende SMS’er, men prisen afhænger af, hvilke land du er i.

De fleste teleselskaber har en SMS service, så når du kommer ind i landet, modtager en SMS der oplyser, hvad det koster at SMS’e og ringe i det pågældende land.

3. Data i udlandet

Prisen på data er væsentlig højere, når du befinder dig i udlandet.

Det gælder både på mobilen og på dit mobile bredbånd til PC’en. Du skal derfor være opmærksom på tjenester, der er opsat til automatisk at hente oplysninger fra internettet – for eksempel MSN og e-mails.

Hos nogle teleselskaber kan du spærre telefonen, så den ikke kan bruge mobildata i udlandet. Så slipper du for ubehagelige overraskelser med mobilregningen.

Én megabyte data kan koste fra 20 til flere hundrede kroner, når du er i udlandet.

4. Afbryd din telefonsvarer

I udlandet betaler du udlandstakst, både når din telefonsvarer modtager et opkald, og når den stiller kaldet tilbage til den danske central.

Undgå at betale dobbelt pris for telefonbeskeder ved at afbryde telefonsvareren, inden du rejser.

Det er vigtigt at huske at tænde mobilen, når man kommer hjem til Danmark. På den måde bliver mobilen registreret som værende i Danmark, og man betaler igen danske samtalepriser.

5. Opkald mellem danske mobiler i udlandet

Hvis man er flere sammen på ferie og ringer til hinandens mobiler, betaler man begge for det enkelte opkald.

Opkaldet bliver nemlig transporteret fra ferielandet til Danmark og tilbage igen.

Prisen afhænger af, hvilket land man er i.

6. Frit valg af netværk

Der er forskel på, hvad det koster at bruge mobilen på de forskellige netværk i udlandet.

Det kan derfor godt betale sig at gøre noget hjemmearbejde og undersøge inden afrejsen, hvilket mobilselskab, der er billigst. Når man når frem kan man selv vælge teleselskab, og spare penge.

Kontakt dit teleselskab og få en liste over, hvad opkald på foreskellige net i udlandet koster.

7. Beskyt mobilen mod fugt, varme og kulde

Mobiltelefonen er en følsom størrelse, og det er derfor vigtigt at passe på den ved stranden eller på skituren, hvor vand, sand og sne kan trænge ind og ødelægge mobilens tastatur og kamera.

Pas på ikke at lægge telefonen sammen med fugtigt tøj eller håndklæder. Ligeledes kan mobilen tage skade af at lægge i en varm lomme, hvor der kan dannes fugt fra kroppen, der kan trænge ind i telefonen.

Både varme og kulde kan ødelægge telefonen, så efterlad derfor aldrig mobilen liggende i solen eller for koldt. Varmen kan ødelægge elektronikken, mens kulden kan føre til, at der dannes kondens i telefonen.

8. Mobilen kan ødelægge ferien

Måske var det en god idé at lade mobilen blive hjemme, eller holde den slukket, i hvert tilfælde, hvis det er en arbejdsmobil.

En undersøgelse viser, at vi har svært ved at holde fri og få det optimale ud af ferien, når mobilen er med. Og det kan have alvorlige konsekvenser. Læs om undersøgelsen her.

9. Virker din telefon overhovedet i udlandet?

Det er langt fra alle danske mobiler, der virker, hvis de kommer med en tur til USA eller Østen.

Så tjek hos dit telefonselskab om mobilen virker, der hvor du skal på ferie.

Husk også at tjekke, om du har aktiveret udlandstelefoni på dit abonnement.

10. Drop mobilen

Har du ladet din mobil blive derhjemme eller har du bare svært ved at overskue priserne for opkald fra mobilen, kan det være en god idé i stedet at købe et taletidskort, som du kan bruge i en telefonboks.

På den måde løber regningen ikke løbsk, og du får ikke nogen grimme overraskelser med mobilregningen – når kortet er brugt op, er der bare ikke mere taletid.

Rigtig god ferie 😀

Læs også
:
 – Pas på mobilregningen i vinterferien
 – Mobilen holder ikke sommerferie 

Flere nyheder i sagen

Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 15/10/2021 rettede vi nyt fokus på sagen med artiklen; Er de helt billige mobilabonnementer gode nok? – Forstættelsen om temaet kan læses her. Få også seneste nyt om emnet her.