Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Update: Flere Nokia-mobiler kan nu opdateres

Update: Flere Nokia-mobiler kan nu opdateres

Nu kan 3250, N71, N73, N92 og N93 også opdateres via Nokias opdateringsservice på nettet. Metoden er let og næsten uden problemer.

Nu kan 3250, N71, N73, N92 og N93 også opdateres via Nokias opdateringsservice på nettet.
Nu kan 3250, N71, N73, N92 og N93 også opdateres via Nokias opdateringsservice på nettet.

Nokia er i gang med at opbygge en service, hvor brugerne selv kan opdatere systemsoftwaren i deres mobiltelefon, den såkaldte ”firmware”.

En opdatering retter ofte en række kendte fejl i telefonen, og kan give større stabilitet. Derfor anbefales det, at man jævnligt tjekker om der er kommet ny software til ens telefon.

Senest har Nokia fået N71, N73, N92, N93 og 3250 med på listen.

Inden du kaster dig ud i en opdatering, så skal du sørge for at lave backup af ALLE dine data (kontakter, beskeder, fotos, musik osv.).

Hvis din telefon er parallelimporteret mister du efter alt sandsynlighed det danske sprog. I værste fald mister du også engelsk.

Sådan opdaterer du...

Opdateringen kan foregå på en af to måder: Man kan anvende mobilens egen internetopkobling til at hente opdateringen, eller downloade opdateringen til en computer, og så overføre den til telefonen med et datakabel.

Indtil videre er Nokias opdateringsservice ikke tilgængelig fra deres danske hjemmeside. Men den findes til gengæld på den europæiske: klik her).

Følgende mobilmodeller kan nu opdateres: E50, E60, E61, E70, N70, N71, N72, N73, N80, N91, N92, N93, 3250, 6131, 6630, 6680, 6681, 6682 samt Nokia 770 Internet Tablet.

Dansk sprog. Ja, men!!!

Du har dansk sprog efter opdateringen. Firmwaren som du downloader er til det britiske marked, hvilket også er det markedsområde Danmark tilhører. Det oplyser Nokia til Mobilsiden.dk. Udover dansk og engelsk indeholder softwaren sprogene finsk, svensk, norsk og islandsk.

Videre fortæller Nokia, at der løbende tilføjes flere terminaler til servicen, og at den kommer ud i flere sprog. Der arbejdes desuden på at gøre opdateringer til ældre modeller tilgængelige - uklart er det dog stadig, hvilke ældre modeller der bliver tale om.

BEMÆRK: Hvis telefonen er parallelimporteret og altså tilhører et andet markedsområde, vil det danske sprog forsvinde. Læs mere om denne problemstilling, klik her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies